“Idealer er fredelige. Historien er voldelig”, siger Brad Pitt i rollen som tankfører Don “Wardaddy” Collier i David Ayers klaustrofobiske krigsfilm, “Fury”, fra 2014.
I tre år har han kæmpet mod nazisterne inde fra stålbugen af den amerikanske M4 Sherman-tank med kælenavnet “Fury” sammen med sit faste hold af hærdede soldater.
Tankførerens forpinte ansigt afslører, at han har været i helvede og tilbage igen – og undervejs har begravet sine fredelige idealer på slagmarken. Han er sendt til Tyskland med sit mandskab for at gøre en ende på de desperate nazisters sidste krampetrækninger.
Med sig ombord har holdet en ny maskingeværskytte – den boglige, klaverspillende Norman, der har brugt det meste af krigen bag en skrivemaskine, og det står hurtigt klart for grønskollingen, at også han bliver nødt til at begrave sine moralske skrupler, hvis han vil slippe levende ud af krigen.
Video: Se traileren til “Fury”
Veteraner hylder kampvognsslag
“Fury” er løst baseret på forskellige øjenvidneberetninger fra amerikanske krigsveteraner – heriblandt instruktøren David Ayers egne bedsteforældre, som selv deltog i 2. verdenskrig.
Den historiske autenticitet lider selvfølgelig lidt under, at handlingen er spundet sammen af et løst vævet kludetæppe af krigsanekdoter, men billederne af de pansrede kampvogne, der pløjer gennem mudderet, og artillerigranaterne, der sprænger jorden til atomer, fejler ikke noget.
Ikke siden “Saving Private Ryan” og “Band of Brothers” er krigens gru blevet skildret så realistisk og nådesløst som her. Ben og arme flænses af eksplosioner, og fosforgranater forvandler soldater til omvandrende fakler.
Allierede henrettede tyske soldater på slagmarken
Filmen: SS-officer henrettes med koldt blod
De amerikanske soldater ombord på “Fury” har ikke megen medlidenhed tilovers for SS. Wardaddy tvinger bl.a. det nye medlem Norman til at likvidere en tilfangetagen SS-soldat.
Fakta: De allierede skånede ikke SS
De amerikanske soldater var ikke blege for at skyde SS-soldater, når de var taget til fange. Den 22. april 1945 blev 36 SS-folk myrdet i byen Lippach, selvom de havde overgivet sig.
Det er Pitts navn, der står øverst på plakaten, men filmens ubestridte stjerner er uden tvivl kampvognene. De blod- og mudderindsmurte maskiner er ikke sløje efterligninger, men den ægte vare fra 2. verdenskrig udlånt af krigsmuseer fra hele Europa. Og det kan mærkes. Når kameraet klæber sig til besætningen inde bag kampvognens bug, er det næsten muligt at smage blodet, mudderet og det rustne metal.
Filmen fik helt ekstraordinært lov til at låne den eneste Tiger-tank i verden, der stadig er operationsdygtig. Den har ellers tidligere kun kunnet ses i den britiske krigsfilm “They Were Not Divided” fra 1950.
Kampvogne blev ofte navngivet
Filmen: Besætningen døber deres tank “Fury”
Filmens karakterer elsker deres kampvogn, som de har kæmpet i siden 1942. De har navngivet den “Fury” og har skrevet det med store blokbogstaver hen over kanonløbet.
Fakta: “Fury” fandtes ikke
Selve “Fury” er fiktion, men de allieredes kampvogne fik ofte tildelt et kælenavn af besætningen. “Fury” er bl.a. baseret på den canadiske kampvogn “Bomb”, der kæmpede fra D-dag til krigens afslutning.
Den tyske kampvogns overlegenhed udstilles glimrende i en scene, hvor Tiger-tanken møder tre af de mindre Sherman-kampvogne, herunder Wardaddys “Fury”. Kuglerne preller af på metalbæstet, mens den selv gennemhuller sine fjender som en si. Efter få minutter er det kun “Fury”, som ikke er skudt i smadder, men som overvinder Tigeren ved at angribe dens lettere pansrede bagside, hvilket var den typiske måde, den mægtige kampvogn blev besejret på.
Dog skal det siges, at de allieredes taktik i scenen ikke helt stemmer overens med virkeligheden. Den mægtige Tiger blev sjældent forsøgt angrebet frontalt af Sherman-kampvogne, da det var noget nær selvmord, men i filmen stormer de tre kampvogne dumdristigt over en mark imod den tyske jernkæmpe.
Hovedperson bygger på en af krigens vildeste soldater
Filmen: Wardaddy er en dræbermaskine
Tankfører Don “Wardaddy” Collier har kæmpet ved fronten i årevis. Som han selv siger det: “Jeg startede med at myrde tyskere i Afrika. Dernæst Frankrig. Så Belgien. Nu dræber jeg tyskere i Tyskland”.
Fakta: Wardaddy var endnu vildere
Brad Pitts karakter er baseret på den amerikanske kampvognsfører Lafayette G. Pool, der havde kælenavnet “Wardaddy”. Under 2. verdenskrig destruerede han 258 armerede køretøjer og 12 tyske tanks i sin Sherman.
Beskidt og brutal
Da David Ayer viste “Fury” for et publikum af krigsveteraner, udtalte en af dem: “Det her er den mest realistiske krigsfilm, jeg nogensinde har set”.
Den pågældende krigshelt må dog næsten have blundet sig gennem slutningen, for de sidste 40 minutter er ren og skær Hollywood-nonsens. Da amerikanernes kampvogn bryder sammen på en landevej over for en mindre hær af stærkt armerede tyske tropper støttet af en Tiger-tank, beslutter Wardaddy og hans slæng alligevel at tage kampen op.
Her forvandler “Fury” sig til en så overdrevet actionfilm, at Rambo ville føle sig hjemme. Pludselig er den slidte Sherman-kampvogn nærmest uindtagelig. De tyske soldater kan ikke ramme en ladeport. Og Brad Pitt og co. mejer fjenden ned med den største lethed, mens de strør om sig med one-liners.
Slutningen kan dog ikke ødelægge helhedsindtrykket af “Fury”, der stadig står tilbage som en brutal krigsfilm, der på imponerende vis skildrer det klaustrofobiske liv i en kampvogn.
