Bonnier/SAGA

GRATIS LYDBØGER: Nazisterne indtog Danmark og Norge

Besættelsen af Danmark og Norge i 1940 var en blodig affære. I denne artikel finder du links til spændende og GRATIS LYDBØGER om besættelsen af de to lande og andre begivenheder fra 2. verdenskrig.

Den 9. april for 80 år siden vågnede danskerne op til en regn af flyvesedler, som på en blanding af dansk og norsk fortalte, at Danmark var besat.

Danmark, besat, 9. april

Danmark blev besat af Hitlers Tyskland den 9. april 1940.

© Ritzau Scanpix

På fire timer havde tyskerne taget kontrol over alle vigtige knudepunkter i Kongeriget.

Allerede kl. 4.20 gik 800 tyske infanterister fra borde på Langelinje, og godt en halv time senere stod de ved Kastellet, hvor vagterne hurtigt blev overrumplet.

“Hvis bare de havde været vågne, kunne de have drevet os i vandet igen med kæppe. Flere var vi jo ikke. Men de sov. I bogstaveligste forstand” Citat fra en tysk soldat, der var med under erobringen af København.

En anderledes voldsom modstand mødte tyskerne i Norge, især omkring Narvik, hvor over 10.000 norske soldater tog kampen op i fjeldene omkring byen – med støtte fra franske og britiske styrker.

Narvik i flammer 1940, 2. verdenskrig

Havnen i Narvik stod i flammer den 28. maj 1940.

© Getty Images

Kampene trak ud, med store civile norske tab til følge, og i begyndelsen af juni var tyskerne faktisk klar til at opgive Norge.

Men så svigtede de allierede. Hitlers lynangreb på Holland, Belgien og Frankrig havde med et snuptag fjernet Narvik fra dagsordenen i Krigskabinettet i London.

“Jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede og beholdt mit gode rygte, mens stakkels Chamberlain fik skylden” Winston Churchill om det mislykkede Narvik-felttog i Norge.

Lyt til de dramatiske fortællinger om angrebene på Danmark og Norge i “Blitzkrig”, bind to i Alt om Histories serie om 2. verdenskrig. Seriens seks første lydbøger dækker tiåret fra Hitlers magtovertagelse i 1933 til helvedet på Østfronten i 1943.

Lydbøgerne er netop udkommet og ligger på Mofibo og eReolen. Lydbøgerne er velskrevne og levende fortalt med indhold og fakta af høj faglig kvalitet.

Mofibos lyttere har allerede givet bøgerne 4,5 ud af 5 mulige stjerner!

Lydbøgerne er udgivet af Bonnier Publications i samarbejde med lydbogsforlaget SAGA Bøgerne. Fortællingerne er dygtigt indlæst af Morten Rønnelund, der vandt eReolens årlige pris for Bedste Indlæsning i 2019.