Stalin havde travlt: Den sovjetiske diktator Stalin var panisk bange for, at de amerikanske og britiske styrker ville nå Berlin først. For at afskære dem vejen skulle Den Røde Hær hurtigt omringe byen og dernæst erobre den.
Følg HISTORIEs guide, der udpeger de afgørende steder i kampen om den tyske hovedstad og giver dig et skridt-for-skridt overblik over slaget, der endegyldigt fik Det Tredje Rige til at styrte i grus.
Redaktionens rute
Byen Küstrin er et trafikknudepunkt, som Den Røde Hær skal have kontrol over inden stormen på Berlin.
Marskal Sjukov indleder Den Røde Hærs angreb fra en jordhule i Reitwein.
Tyskerne har gravet skyttegrave i bakkerne, der rejser sig over Oder.
Byen Seelow bliver centrum i et tre døgn langt slag.
SS henretter 16 indbyggere i landsbyen Hartmannsdorf.
Slaget ved Halbe udsletter den 9. armé. 40.000 tyskere dræbes.
Forsøgsstation bliver plyndret for udstyr til kerneforskning.
Værnemagtens overkommando koordinerer den tyske krigsindsats.
Luftbasen Gatow skal bruges til at redde Adolf Hitler ud af Berlin.
Øst-Vest-Aksen midt i Berlin er byens sidste åbne landingsbane.
Rigsdagen er Den Røde Hærs endemål.
1. Küstrins ruiner
Efter krigen tilfaldt byen Polen og hedder i dag Kostrzyn. Dele af den blev aldrig genopført, ruinerne ligger bag Hotel Bastion nær grænsen. Fri adgang.
Tysk by blev jævnet med jorden
Inden stormen på Berlin kunne begynde, skulle Den Røde Hær have kontrol over Oder-flodens østbred og byen Küstrin – et vigtigt trafikknudepunkt med jernbane og den vigtige Reichsstrasse 1 fra Berlin til Østpreussen.
Küstrin havde siden 1500-tallet været en fæstningsby, der bredte sig på begge sider af floden.
Efter sejren ved Küstrin kunne Den Røde Hær endelig lægge pontonbroer ud på Oder-floden.
Fra slutningen af januar 1945 skulle de gamle mure modstå Den Røde Hærs belejring. I 10 uger regnede granaterne ned over byen, som Hitler havde udnævnt til en “uindtagelig fæstning” – uden at sørge for mere mandskab og våben. De ca. 12.000 soldater i Küstrin var skrabet sammen fra hæren, SS, politiet og gamle mænd fra Volkssturm-enhederne.
Som ugerne gik, blev situationen i Küstrin mere og mere desperat. De fleste huse blev skudt i grus, brande hærgede, og kældrene gav ikke længere beskyttelse. Forsyning via luften brød sammen, og i slutningen af marts slap tyskernes ammunition op.
Om natten den 28. marts slap ca. 800 tyske soldater uset ud af byen og gennem de fjendtlige linjer – den værste beskydning oplevede mændene, da de ville gennem de tyske forsvarslinjer.
Efter Küstrins fald kunne den øverstbefalende, marskal Georgij Sjukov, begynde at sende tropper og materiel over på den anden side af floden og forberede stormen på Berlin.
Efter krigen kom de østlige bydele af Küstrin ind under Polen, en del af byen blev aldrig genopført. Den ligger endnu i dag i ruiner og omtales som “Tysklands Pompeji”.
➡️ Berlin 100 km
2. Sjukovs bunker ved Reitwein
Parkér bilen på Hathenower Weg og følg skiltene til “Sjukovs Bunker” ca. 1,3 km gennem skoven.
Sjukov indleder sin storm
De første uger af april 1945 brugte Den Røde Hær på at organisere stormen på Berlin. I alt 2,5 millioner russiske soldater stod opmarcheret langs floderne Oder og Neisse. Alene på marskal Sjukovs frontafsnit, 1. Hviderussiske Front, stod en million mand klar.
Men trods den russiske overmagt blev slaget alt andet end nemt. Sjukov kendte nemlig kun den ventende slagmark fra luftbilleder, som ikke viste det bakkedrag, Seelower Höhen, der rejser sig over Oders flodslette. Her havde tyskerne gravet sig ned og kunne skyde på hans ubeskyttede soldater, der måtte mave sig over det åbne land.
Marskal Sjukov indledte stormen mod Berlin fra sin kommandopost i Reitwein.
I løbet af foråret havde russerne under store tab erobret en udløber af bakkedraget, ved landsbyen Reitwein, og ved frokosttid den 15. april 1945 ankom marskallen til stedet, der var udset til
at være hans kommandopost.
I forvejen havde hans folk indrettet en befæstet stilling i bakkedraget. De havde anlagt bunkers, der ikke var andet end et hul i jorden med et tag af træstammer. Chefen fik sin egen bunkers gravet ind i den lerholdige bakke. Dens vægge og loft var sikret ved at brænde leret med flammekastere.
Kl. 03 mellemeuropæisk sommertid den 16. april indledte de russiske kanoner et ødelæggende bombardementet af de tyske linjer.
Hver en kvadratmeter jord blev endevendt, og alligevel så Sjukov, at hans tropper kun kom langsomt frem i den heftige tyske beskydning. Forsinkelsen ville bringe hans tidsplan i fare og vække Stalins vrede, vidste han.
➡️ Berlin 85 km
3. Mallnows skyttegrave
Parker bilen på Podelziger Weg i byens nordlige udkant, og følg naturstien. Bakkerne er arrede af skyttegrave.
Højdedraget gav tyskerne en fordel
Den tid, Sjukov brugte på at organisere offensiven over Oder-floden, havde tyskerne udnyttet til at bygge forsvarsværker. Højdedraget Seelower Höhen gav en strategisk fordel overfor Den Røde Hær, der skulle kæmpe sig vej flere km over det flade land.
Rintamalle komennetut nuoret ja vanhat miehet pitivät juoksuhaudoissa pintansa kolme päivää.
Trods den sovjetiske overmagt og den katastrofale mangel på kanoner og ammunition lykkedes det tyskerne at holde stand i mere end tre døgn, før forsvaret brød sammen. Kampene var så heftige, at landsbyer som Mallnow stort set blev udslettet under kampene.
Endnu i dag er enkelte af de tyske skyttegrave synlige i landskabet. Nemmest er de at finde på satellit-billeder af bakkedraget Seelower Höhen. Kig fx på området nord for Mallnow, hvor en natursti fører ned gennem bakkerne. Her bugter skyttegravene sig på skråningerne, som ikke er blevet opdyrket i de mellemliggende år.
➡️ Berlin 80 km
4. Museet i Seelow
Adresse: Küstriner Strasse 28a. Info: www.gedenkstaette-seelower-hoehen.de
En kammeratlig hilsen fra Stalin
Allerede i maj 1945 gav Sjukov ordre til at bygge et mindesmærke for de måske 30.000 faldne sovjetiske soldater, der faldt i slaget om Seelows højdedrag.
I 1972 indviede DDR et museum for “Den Røde Hærs heltemodige kamp” på dette sted. Med til udstillingen hører en T-34 kampvogn og et Stalin-orgel. Beskeden til østtyskerne var ikke til at tage fejl af: Sovjetunionen har de bedste våben og vil altid passe på jer!
Efter den tyske genforening i 1990 er udstillingen blevet gennemgribende ændret, så den i dag giver de bedste forudsætninger for at forstå kamphandlingerne i april 45.
➡️ Berlin 80 km
5. Hartmannsdorf
Mindestenen for de henrettede landsbyboere står ved Lindenallée 17g.
SS henrettede de krigstrætte indbyggere
Mindestenen står ved Lindenallee i Hartmannsdorf. Kun dén, der kender den tragiske historie bag stenen, forstår inskriptionen: “I længtes efter freden”.
Siden 1942 havde SS Leibstandarte Adolf Hitler drevet en kaserne for unge rekrutter nær landsbyen. Da de sovjetiske styrker nærmede sig 21. april 1945, blev kasernen rømmet, og indbyggerne i Hartmannsdorf gjorde sig klar til overgivelse. De hængte hvide faner ud af vinduerne, så Den Røde Hær ville skåne dem. Men soldaterne kom ikke – i stedet vendte SS tilbage i løbet af natten, fast besluttet på at hævne forræderiet.
Mindst 16 kvinder, børn og gamle blev skudt eller banket ihjel mod husmurene, før SS forsvandt igen. Mindestenen blev rejst i DDR-tiden.
➡️ Berlin 45 km
6. Slaget ved Halbe
Soldaterkirkegården ligger ved Ernst-Teichmann-Strasse, Halbe.
50.000 tyskere omringet i en skov
Tyskernes 9. armé havde været med hele vejen – fra Operation Barbarossas begyndelse i 1941 frem til belejringen af Moskva og tilbage igen. I efteråret 1944 blev armeen fordrevet fra Warszawa, og den blev også slået tilbage, da den sovjetiske offensiv begyndte 16. april 1945.
Derfor trak den tyske general Theodor Busse sine resterende 50.000 mand tilbage til et skovområde ved Halbe syd for Berlin. Fra førerbunkeren krævede Hitler, at armeen skulle undsætte hovedstaden, men det var ikke muligt.
Soldater og flygtninge var fanget i skoven, under konstant bombardement.
Soldaterne manglede ammunition og brændstof, og natten til 25. april blev de omringet af Den Røde Hær, men Hitler forbød armeen at overgive sig, og derpå indledte russerne et tre døgn langt bombardement af de ubeskyttede tyskere, der havde fået følgeskab af mange tusinde civile flygtninge.
Flere gange forsøgte de omringede at bryde ud af ringen – det lykkedes for nogle få tusinde, men flertallet af tyskere blev dræbt i regnen af granater og splintret træ eller taget til fange.
Da myrderierne endelig sluttede, lå flere end 40.000 tyskere døde tilbage. General Busse havde held til at flygte på cykel og nåede til Bayern, hvor han kom i amerikansk krigsfangenskab i to å
De mange dræbte i skoven måtte lokale indbyggere tage sig af. Arbejdet med at slæbe ligene sammen og smide dem i massegrave tog flere uger.
Siden har myndighederne åbnet gravene igen for at identificere de mange døde, så deres pårørende kunne få besked. Krigskirkegården i Halbe er i dag en af Tysklands største.
➡️ Berlin 55 km
7. Teknisk museum
Konsumstrasse 5, Kummersdorf-Gut. Info: www.museum-kummersdorf.de
Russerne stjal atomforskningen
I nazitiden var kasernen i Kummersdorf et nøglepunkt i den militære forskning. Hver blev hærens nye, rullende materiel afprøvet, mens videnskabsfolk udviklede raketbrændstof og forskede i atomvåben.
Den 20. april 1945 rømmede tyskerne området og efterlod laboratorierne og andre indretninger.
Især atomforskningsanlægget var Stalin interesseret i. Alt blev pakket ned og sendt mod øst sammen med flere pågrebne tyske forskere, der skulle være med til at udvikle den sovjetiske atombombe.
Området er i dag afspærret. Besøgende får kun adgang via museet.
➡️ Berlin 60 km
8. Værnemagtens hovedkvarter (OKW)
Zehrensdorfer Strasse 12, Zossen-Wünsdorf. Info om de daglige rundvisninger: www.buecherstadt.com/de/bunker/
Det tyske hovedkvarter lignede en feriekoloni
Under krigen blev den fire millioner mand store tyske hær styret fra et hemmeligt bunkerkompleks syd for Berlin. I værnemagtens overkommando (OKW) sad de militære ledere fordelt i 22 betonbunkers, der var forbundet med tunneller.
Som nærmeste nabo havde de en 2.800 m2 stor telefoncentral skjult i en underjordisk bunkers. Her modtog telefonister døgnet rundt frontmeldinger og andre nyheder fra Europa og resten af verden.
De allierede forstod aldrig, hvilken krigsvigtig funktion anlægget i Zossen-Wünsdorf havde, for det var kamufleret godt. Fra luften lignede de 22 bunkers fredelige feriehjem, mens områdets asfaltveje var malet grønne og blå, så de lignede skovbund og vandløb.
Strategimøde med Føreren. Flere af officererne kom kørende fra Zossen-Wünsdorf, hvor hærledelsen holdt til.
Hitler, der i 1941 havde udnævnt sig til værnemagtens øverstbefalende, viste sig nødigt her, fordi han frygtede officerernes hån. Han kaldte anlægget “hærens løgnehuse”. I stedet måtte værnscheferne køre en time i bil ind til Berlin, hvor de hver aften mødtes til rådslagning med Hitler. Trafikken fortsatte til 21. april 1945, hvor hovedkvarteret blev evakueret.
Efter 1945 tjente området som sovjetisk hovedkvarter i DDR, mens de 22 bunkers blev stoppet med eksperimentelt sprængstof fra Kummersdorf og sprængt. Ruinerne står tilbage.
➡️ Berlin 50 km
9. Luftbasen i Gatow
Flyvepladsen er nedlagt og fungerer som militærhistorisk museum – Am Flugplatz Gatow 33, Berlin. Info: www.mhm-gatow.de/en/
Kvindelig pilot vil redde Hitler
Luftbasen Gatow i Berlins vestlige udkant var det vigtigste uddannelsessted for tyske krigspiloter. Adolf Hitler brugte gerne startbanen, når han fløj ned til sit feriedomicil i Bayern.
Hanna Reitsch var en af nazisternes bedste testpiloter. I krigens sidste dage tog hun til Berlin.
Få timer før Den Røde Hær erobrede luftbasen 26. april 1945, startede Robert Ritter von Greim herfra i en Fieseler Storch-maskine.
Greim var netop blevet udpeget som ny tysk luftmarskal og ville takke Hitler personligt for udnævnelsen. Med ham var piloten Hanna Reitsch, der skulle overtale Hitler til at flygte ud af Berlin, mens det endnu var muligt.
➡️ Berlin 18 km
10. Øst-Vest-Aksen
Hitlers paradegade hedder i dag Strasse des 17. Juni. Her står det sovjetiske sejrsmonument.
Berlins sidste landingsbane
I krigens sidste dage fungerede nazisternes paradegade, Øst-Vest-Aksen, som flyveplads. Det var her, den nyudnævnte luftmarskal Greim og testpiloten Reitsch landede for at mødes med Hitler.
Paradegaden gennem Tiergarten tjente som Berlins sidste landingsbane.
Deres fly landede omtrent dér, hvor Sjukov efter krigen placerede et mindesmærke for de i alt 80.000 sovjetiske soldater, der faldt under slaget om Berlin.
➡️ Rigsdagen 250 m
11. Rigsdagen i Berlin
Platz der Republik 1, Berlin. Info om adgangsmuligheder: www.bundestag.de/en/visittheBundestag
Den Røde Hær når målet
Hvorfor Stalin betragtede rigsdagsbygningen som endemålet for sit felttog mod Berlin, er fortsat en gåde. Bygningen havde ikke været i brug siden branden i 1933. Og desuden styrede nazisterne ikke deres imperium vha. et parlament – det foregik fra rigskancelliet i Vosstrasse.
Det mest berømte billede af den vajende, røde fane på Rigsdagen blev taget 2. maj.
Ifølge sovjetiske kilder deltog 500 kampvogne og 24.000 soldater i kampen om rigsdagen, der sluttede 2. maj. Stalin havde erobret Hitlers hovedstad for næsen af de allierede.
Da våbnene endelig tav seks dage senere, kunne freden sænke sig over Europa og de mere end 40 millioner, der var døde i nazisternes krig mod verden.