Briterne planlagde attentat: Hitler skulle myrdes af snigskytter
Da briterne i sommeren 1944 opdager, at Hitler hver morgen går en tur nær sin luksusvilla i de sydtyske Alper, planlægger de et risikabelt attentat på Føreren – et attentat, der kunne have ændret historiens gang.
Den britiske Operation Foxley havde til formål at planlægge et attentat på Hitler, der skulle få ram på Føreren gennem et snigskytteangreb nær Berghof i de sydtyske Alper.
"Hvis du er bange, så gå et andet sted hen, og bevogt dig selv”, råber Adolf Hitler altid arrigt til SS-soldaten bag sig, hvis han får øje på ham.
Den tyske diktator hader at føle sig overvåget og insisterer på at få lov til at gå sin faste formiddagstur i fred.
SS-soldaten, som eskorterer Føreren, følger derfor en stående ordre om at holde sig uden for den temperamentsfulde nazileders synsvidde.
Hitlers faste rute bugter sig imidlertid gennem et skovklædt landskab, og i sin iver efter at bevogte Føreren er den enlige SS-soldat mere end én gang kommet for tæt på – og blevet mødt med rasende tilråb fra den arrige Hitler.
For officererne i Special Operations Executive (SOE) – briternes særlige spionage- og sabotage-enhed – lyder oplysningen om Hitlers faste gåtur næsten for godt til at være sandt, da de hører om den i sommeren 1944.
Hitler har åbenbart ikke blot en fast rutine med at gå gennem en tæt skov, når han opholder sig i sit hus i de sydtyske Alper. Han vandrer også rundt alene.
Med en nøje planlagt aktion øjner SOE muligheden for at myrde Hitler og afslutte 2. verdenskrig. Og inden længe er Operation Foxley – planen om at snigmyrde Hitler – en realitet.
Hitlers livvagt sladrede
SOE's mordplan var længe en hemmelighed og blev først offentlig kendt i 1998, da den tophemmelige efterretningsrapport om operationen blev frigivet.
Dermed kunne historikerne få et enestående indblik i de oplysninger, som SOE havde indsamlet om Hitler.
Informationerne fik briterne bl.a. fra en tysk SS-soldat, som de tog til fange under invasionen af Normandiet i juni 1944.
Soldaten havde året før været en af de elitetropper, som beskyttede Føreren, når han opholdt sig på nazitoppens private bjerg Obersalzberg i Bayern.
Fremtrædende folk som Luftwaffe-chef Hermann Göring og rustningsminister Albert Speer havde her private boliger, som de benyttede, når de skulle mødes med Hitler i hans pragtvilla Berghof.
Og her opholdt Føreren sig – når han ikke var i Ulveskansen i nutidens Polen – i store dele af 2. verdenskrig.
Bjerget lå perfekt – blot få km fra en idyllisk bayersk landsby med togforbindelse til Salzburg 30 km mod nord og München 180 km mod nordvest.
Højt beliggende på bjerget havde Hitler fået bygget en enorm luksusvilla for de mange penge, som han havde tjent på sin bog “Mein Kampf”.
SS'ere skulle sikre Hitler mod attentat
Af SOE's efterretningsrapport fremgår, at ingen kunne få lov til at køre op ad det mondæne bjerg uden gyldig passerseddel.
For at forhindre uvedkommende færdsel – eller fjendtlige angreb – bevogtede omkring 540 fanatiske SS-soldater desuden området.
De rådede desuden over schæferhunde til at opsnuse indtrængende i skovene omkring Berghof.
“Det tydeligste tegn på, at Hitler befinder sig på Obersalzberg, er det store hagekorsflag, som hejses i flagstangen”. Oplysning fra britisk efterretningskilde.
Hvis fjenden angreb fra luften, kunne en 300 mand stor enhed skjule hele Obersalzberg i kunstig tåge, så bombeflyene ikke kunne finde deres mål.
“Denne enhed består af tre bataljoner på hver 80-100 mand. De er fordelt ud over hele området – to og to i hytter.
Deres tågeudlægningsudstyr består af to små beholdere, en gasflaske og et kakkelovnsrør.
Tågeapparatet betjenes med et håndtag”, skriver Foxley-rapporten om afledningssystemet, som også dikterede, at Hitler straks skulle skjule sig 20 m under jorden i Berghofs enorme, bombesikre beskyttelsesrum, mens SS-tropperne beskød fjendtlige fly med antiluftskytskanoner.
Ud over de militære vagter var det bjergrige landskab også beskyttet af flere civile vagtposter. Herfra overvågede glødende nazister, at ingen uvedkommende nærmede sig Føreren.
Ved togstationen og i alle hoteller i landsbyen tjekkede civilklædte agenter fra Reichssicherheitsdienst – Hitlers personlige sikkerhedstjeneste – alle mistænkelige personer.
Sine ledige stunder i Berghof tilbragte Hitler sammen med bl.a. schæferhunden Blondi, som endda sov i hans seng.
Hitlers dag var planlagt ned til mindste detalje
Alle Hitlers dage lignede hinanden, kunne briterne se efter at have kortlagt Førerens dagligdag gennem forhør og aflytninger.
Kl. 09:00
Hitler sover altid længe og står aldrig op før kl. 9. Nogle gange ligger han og daser til kl. 10.
Kl. 09:30
Førerens personlige frisør barberer ham og sætter håret.
Kl. 10:00
Iklædt civilt tøj påbegynder Hitler sin gåtur til tehuset.
Kl. 10:30
Tehuset åbner dørene og serverer et enkelt måltid bestående af kiks og mælk.
Kl. 11:30
En kortege af biler kører Hitler tilbage til Berghof. Han sidder altid ved siden af chaufføren i den store Mercedes. I Berghof tilses Føreren ofte af sin personlige læge.
Kl. 12:00
Hitler modtager besøgende – fx kunstnere eller soldater, der har fået tapperhedsmedaljer. Hvis Hitler har officielle gæster, kører han til slottet Klessheim 30 km borte, hvor gæsterne bliver modtaget.
Kl. 16:00
Hitler spiser frokost i Berghof. Maden er altid vegetarisk. Nogle dage inviterer han Görings eller Bormanns familie til mad.
Aften
Hitler sender bud efter elskerinden Eva Braun, og de tilbringer aftenen sammen på Hitlers kontor.
Kl. 22:00
Generalerne ankommer og briefer Hitler om krigens gang. Generalerne skal hver aften igennem et grundigt sikkerhedstjek, før de kan få adgang til Berghof.
Kl. 01:00
Føreren spiser aftensmad – ofte samme måltid som frokosten.
Kl. 03:00
Hitler går i seng – nogle gange først kl 04.
Naziflag afslører, at Hitler er hjemme
Trods de massive sikkerhedsforanstaltninger ville Obersalzberg give de bedste muligheder for et snigmord på Hitler, vurderer rapporten fra SOE.
For opholdet på bjergtoppen bød på masser af ensformige og vaneprægede dage.
Under normale omstændigheder var Førerens opholdssted en yderst velbevaret hemmelighed.
Hans rejseplaner afsløredes først få timer før afgang for en kreds af loyale medarbejdere og blev hyppigt ændret undervejs.
Desuden var den tyske nazileder altid omgivet af en talstærk og velbevæbnet eskorte af hærdede SS-soldater. Men når Hitler opholdt sig i Berghof, var situationen markant anderledes.
“Det tydeligste tegn på, at Hitler befinder sig på Obersalzberg, er det store hagekorsflag, som hejses i flagstangen på parkeringspladsen foran Berghof”, fastslår Foxley-rapporten.
Dermed kunne alle se, at Føreren var hjemme.
Og bag pigtrådsafspærringer og de mange kontrolposter forlangte Hitler at kunne gå uforstyrret rundt.
Berghof – Hitlers villa i de bayriske alper – var bl.a. udstyret med et 80 meter langt beskyttelsesrum.
Snigmorderne var klar til at gå i aktion
Efterretningsrapporten anbefaler, at to snigmordere deler opgaven, og giver attentatmændene detaljerede oplysninger om, hvordan de skal gennemføre mordet og flygte.
Likvideringen skal finde sted i det skovtætte område, hvor Hitler går sin faste formiddagstur.
Skoven er under streng overvågning, så snigskytterne skal være både diskrete og vågne.
Fx bliver hele området gennemsøgt af en hundepatrulje inden Hitlers vandretur. Attentatmændene skal derfor time deres fremfærd, så de følger i hælene på hundepatruljen.
Under det meste af turen er Hitler også under overvågning. En SS-soldat følger på afstand efter diktatoren under hele turen, mens en vagtpost kan se de første 900 m af ruten.
Andre vagter kan i glimt se Hitler på resten af turen.
Fælles for dem alle er dog, at de befinder sig for langt væk.
Snigskytterne kan derfor – hvis alt former sig vel – skyde Hitler og stikke af, før SS-folkene når frem til gerningsstedet.
Mislykkes attentatforsøget i første omgang, kan skytterne snige sig videre op til tehuset. Her kan de forsøge at få ram på Hitlers bil med en bazooka.
Hitler indleder sin gåtur
Hver formiddag kl. 10 går Adolf Hitler fra Berghof op til et tehus, hvor han spiser morgenmad. Gå-turen varer typisk 15-20 minutter.
Morderne nærmer sig
Med boltsakse skal snigskytterne klippe et hul i hegnet og uset bevæge sig igennem den tætte skov. De skal især være påpasselige med at undgå hundepatruljerne.
Snigskytterne slår til
De to mordere skal placere sig et sted med god udsigt over gåruten og vente på, at Føreren kommer.
Krigsfange skal skyde Hitler
Briterne ledte i første omgang efter en velegnet snigmorder blandt de tyske og østrigske krigsfanger.
Håbet var at finde en soldat, der talte med den helt rette sydtyske accent og nærede et personligt had mod Hitler.
Udstyret med falske identitetspapirer ville en tysktalende snigmorder kunne opholde sig i månedsvis i Obersalzberg, mens han studerede vagternes rutiner og ventede på Hitlers ankomst.
“Det er muligt at opholde sig i kroerne Trimbacher og Goldener Bär i Berchtesgaden, selv om Trimbacher også hyppigt bebos af SS-soldater”, forklarer Foxley-rapporten.
Også tjekkiske og polske kandidater kunne imidlertid komme i betragtning til opgaven som snigmorder, vurderede SOE.
Det storsalzburgske område – som Obersalzberg ligger i – husede allerede over 100.000 tvangsarbejdere fra Tjekkoslovakiet og Polen, og helt bogstaveligt et stenkast fra Hitlers bolig lå således en lejr for tjekkiske tvangarbejdere.
De var fortrinsvis beskæftiget udendørs med opgaver som at vedligeholde bjergveje og jernbanenettet, fælde skov og skovle sne om vinteren.
En bombeeksplosion i november 1939 sårede 60 nazister og dræbte otte – men ikke Hitler.
En forklædt tjekke eller polak ville derfor ikke vække den store opmærksomhed, selvom vagterne så ham nær Berghof.
Efterretningsrapporten viser, at SOE havde udført grundig research og sågar vidste, hvilken type adgangstilladelser de udenlandske arbejdere skulle have for at opholde sig på Obersalzberg:
“Passersedlerne er mørkeblå og forsynet med et stempel. Stemplets nummerering ændres hver uge.
Passersedlerne er udstyret med et aftryk af Bormanns (Hitlers højre hånd, red.) eller Rattenhubers (chef for Hitlers sikkerhedstjeneste, red.) underskrift”.
Ud over den rette nationalitet skulle kandidaten også have de helt rigtige kvalifikationer som snigmorder:
Han skulle være modig, opfindsom, hurtigtænkende, tålmodig og villig til at løbe en stor risiko under en mission, der let kunne ende med at koste ham livet.
Trods over 40 attentatforsøg levede Hitler videre i bedste velbefindende og nød det søde liv i Berghof.
Alle attentater slog fejl
8/11 1939: Bombeattentatet
På et værtshus i München holder Hitler tale. Kommunisten Georg Elser har placeret en tidsindstillet bombe i en støttepille lige bag talerstolen. Den detonerer på det rette tidspunkt, men Hitler har afkortet sin tale for at nå et tog til Berlin. Derfor har han forladt bygningen, da den raseres.
13/11 1941: Luftangrebet
Hitler besigtiger østfronten i Hviderusland. Det sovjetiske flyvevåben får et tip af britiske efterretningskilder og bomber to dage senere togstationen intensivt, men Hitlers specialtog har allerede forladt området.
13/3 1943: Flaskebomben
Den tyske officer Henning von Tresckow smugler en flaske Cointreau om bord i Hitlers fly hjem fra østfronten. Flasken indeholder en bombe, men på grund af den ekstreme kulde udløses detonatoren ikke. I Berlin får Tresckows sammensvorne demonteret bomben, før den springer.
21/3-1943: Selvmordsbomben
Antinazisten Rudolf von Gersdorf skal guide Føreren igennem en våbenudstilling. Han lægger to bomber i sin taske og sætter detonatorerne til at gå af 10 minutter senere. Hitler er dog uinteresseret i udstillingen og forlader den efter et par minutter. Von Gersdorf undslipper til et toilet, hvor han deaktiverer bomberne.
Hitler skulle sprænges i luften
Mens dele af SOE ledte efter den rette mand til jobbet, arbejdede andre afdelinger videre med at vurdere, hvilket udstyr snigskytten skulle have med.
De nåede frem til, at ikke kun én, men helst to snigskytter skulle deles om opgaven.
Når naziflaget på Hitlers bolig gik til tops, skulle teamet iklæde sig den samme uniform som tyske alpejægere og snige sig op mod bjergtoppen Mooslahner Kopf, hvor målet for Hitlers gåtur – et lille tehus – befandt sig.
Foxley-rapporten anbefaler alpejægernes uniform, fordi “størsteparten af de soldater, der er indlagt på militærhospitalet Platterhof (som lå nogle få hundrede meter fra Berghof, red.) er Gebirgsjägere – alpejægere.
Da både Hitlers personlige sikkerhedstjeneste og SS-vagtkompagniet i området bærer denne type uniform om vinteren, vil man, ved at udgive sig for at være en af dem, kunne komme helt inden for rækkevidde”.
Under deres lange uniformsjakker skulle de to snigmordere skjule en bazooka med tilhørende granater, en pose håndgranater til selvforsvar, en tyskproduceret Mauser-snigskytteriffel med eksplosiv ammunition, et teleskopsigte og en kraftig tang til at klippe sig gennem områdets solide indhegning.
Den eksplosive ammunition indeholdt det følsomme sprængstof kviksølvfulminat, som var så kraftigt, at selv en lille mængde kunne sprænge offerets hoved af.
Dermed kunne snigskytterne påføre Hitler dødelige skader, selv hvis de kun ramte ham én gang.
Bodyguarden sladrede
Efterretningsrapporten indeholder bl.a. et foto af Hitlers livvagter. Soldaten til venstre blev taget til fange i 1944 og gav briterne detaljerede oplysninger om Hitlers daglige vaner i Berghof.
Operation Foxley møder modstand
Mens SOE arbejdede på højtryk for at få snigmordets sidste detaljer på plads, mødte “Operation Foxley” større og større modstand i det britiske krigsministerium.
Det store spørgsmål var, om elimineringen af Hitler i realiteten gavnede de allieredes sag.
De britiske generaler var ikke i tvivl, skrev sir Hastings Ismay – Winston Churchills nærmeste militærrådgiver – til premierministeren:
“De øverstbefalende er enstemmige i deres udtalelse om, at Hitlers mange brølere taget i betragtning gør det – udfra et militært synspunkt – nærmest til en fordel, at Hitler beholder kontrollen over Tysklands strategi.
Men set i et bredere perspektiv vil det være bedre, hvis han bliver ryddet af vejen”.
Med andre ord: Hvis Hitler blev fjernet, kunne mere kompetente folk som fx SS-lederen Heinrich Himmler overtage kommandoen over hæren og påføre de allierede invasionstropper større tab.
En anden bekymring gik på, om mordet virkelig ville svække tyskerne eller i stedet få dem til at yde en sidste forbitret indsats for at hævne deres Fører.
Rudolf Hess var Hitlers stedfortræder indtil 1941, hvor han flygtede ud af Tyskland i et fly.
Hess skulle hypnotiseres til at myrde topnazister
Efterretningsofficer ville hypnotisere Rudolf Hess, Hitlers tidligere højre hånd, og slippe ham løs som snigmorder blandt topnazister.
I løbet af efteråret 1944 udarbejdede SOE en tilføjelse til “Operation Foxley” – kaldet “Foxley II” – som havde til mål at rydde flere topnazister af vejen.
Folk som Heinrich Himmler, Joseph Goebbels og Hermann Göring fik højeste prioritet på SOE's dødsliste.
Den nye rapport indeholder kun få oplysninger om, hvordan nazisterne skulle livideres i praksis, men et af de mere bizarre forslag går ud på at bruge Hitlers tidligere stedfortræder Rudolph Hess som morder.
Hess var i 1941 flygtet til Storbritannien og havde siddet i fangenskab siden.
Den britiske major L.H. Manderstam foreslog, at briterne hypnotiserede den psykisk ustabile Hess og sendte ham til Tyskland, hvor han skulle opspore og myrde topnazister fra dødslisten.
Andre efterretningsofficerer skød dog planen ned og dømte Hess uegnet til så omfattende en opgave.
Attentatet på Hitler afblæses
“Nu hvor Hitler har svoret at forsvare hver en centimeter af det tyske fædreland, risikerer vi at gøre ham til en helgen ved at snigmyrde ham”, skrev oberstløjtnant R.H. Thornley, en af de få SOE-officerer, der lige fra starten havde opponeret mod “Operation Foxley”.
“Mordet på Hitler vil desuden skabe grobund for en myte, der vil gøre det besejrede Tyskland svært at kontrollere og øge risikoen for en 3. verdenskrig”, skrev Thornley videre og understregede, at netop sådan en myte havde bragt Hitler til magten i første omgang – nemlig ideen om, at det tyske folk ikke var blevet militært besejret under 1. verdenskrig, men forrådt af skamløse politikere.
Et Efterkrigstyskland, der blev hærget af rygter om, at tyskerne var blevet besejret med et fejt snigmord, ville kunne bringe andre fanatikere til magten.
Derfor måtte mordet på Hitler – hvis det absolut skulle udføres – se ud som om, at det var blevet udført af den tyske hær selv, understregede Thornley igen og igen
Imens diskussionen mellem SOE og generalerne bølgede frem og tilbage, invaderede de allierede selve Tyskland i slutningen af 1944.
Og dermed var tiden løbet fra “Operation Foxley”. Efterretningsrapporten mistede derfor al betydning og endte sine dage i et hemmeligt militærarkiv, hvor den først så dagens lys igen i 1998.
Oberst Claus von Stauffenberg og en gruppe officerer forsøgte at sprænge Hitler i luften i Ulveskansen.
Tysk attentatforsøg lagde Foxley i graven
Efter et mislykket bombeattentat i juli 1944 fik Hitler henrettet de officerer, som havde deltaget i kupplanerne.
Resultatet blev, at den tyske hær blev renset for så godt som alle antinazistiske topfolk.
For SOE var henrettelserne en katastrofe, for pludselig var alle de oplagte efterfølgere til Hitler blevet henrettet.
Og derfor pegede alt på, at Himmler eller Göring ville tage magten – begge glødende nazister, som var større strategiske hjerner end Hitler.
Internt blandt briterne steg modstanden mod “Operation Foxley” derfor, indtil planerne endelig blev skrinlagt.