I 1939 rejste nevøen til USA, hvor han skiftede sit berygtede efternavn til Stuart-Houston og tog offentlig afstand til nazismen.
William Patrick Stuart-Houston ernærede sig bl.a. ved at holde foredrag med titlen “Hvorfor jeg hader min onkel”. Senere gik han ind i USA’s hær og deltog i 2. verdenskrig.
VIDEO – Se William Hitler fordømme sin berygtede onkel:
Efter krigen blev William Patrick Stuart-Houston gift og slog sig ned i en lille landsby uden for New York, hvor han fik fire sønner og levede et liv i anonymitet.
Den ene af sønnerne døde i en bilulykke i 1989, mens de resterende tre i dag er i alderen 56-72 år. Den ene er pensioneret socialrådgiver, mens de to andre driver et gartneri sammen. Ingen af dem har været gift eller fået børn.
De sidste Hitlere skjulte deres slægtshistorie for venner og bekendte, men det lykkedes en britisk journalist at opspore dem for omtrent 20 år siden. Mændene har dog ikke ønsket at udtale sig om deres berygtede grandonkel.