Hitler fik en hel eskadrille
Tyskland gik til valg i 1932, og Hitler havde brug for at komme hurtigt fra by til by.
Derfor lejede han et fly af Lufthansa, og da han vandt kanslerposten, anskaffede han sig sin egen maskine.
Hitlers nye embedsfly var en Junkers Ju 52, der havde krigsveteranen og nazisten Hans Baur som fast pilot.
Den nyslåede kansler fik plads i kabinens forreste højre side, hvor han kunne holde øje med fart og højde på et sæt instrumenter foran sig.
Det ene fly blev med tiden til otte, der tilsammen udgjorde “fører-eskadrillen”.
"Fører-eskadrillen" blev udrustet til krig
Efter seks år blev pladsen i de gamle Junkers-maskiner for trang, og efter Baurs anbefaling fik Hitler dem udskiftet i 1939 med de større Focke-Wulf Fw 200 Condorer.
Men nu var et normalt fly ikke længere nok, og Hitler fik modificeret og ombygget sin personlige Fw 200 til en særlig prototype, som kombinerede luksus med sikkerhed.
Føreren havde sin egen halvdel af flyet med bl.a. lædersofa, bord og instrumenter, der viste flyets hastighed og højde.
Ingen madlavning eller alkohol var tilladt ombord, men færdiglavede måltider blev serveret på fint porcelæn og spist med sølvtøj prydet med svastikaer.
Hitlers officielle flysæde var stort som en lænestol og armeret med skudsikret metal. Det havde også en indbygget faldskærm og stod oven på en lem, så det hurtigt kunne kastes ud af flyet om nødvendigt.
Hitlers specialbyggede Fw 200 blev døbt Immelmann 3, da det var hans tredje fly.
Førerens eskadrille voksede til 13 maskiner op til 2. verdenskrig, som også fløj med de øvrige topnazister.
Efter krigens udbrud blev hvert fly udrustet med tre maskingeværer og nødluger, som passagererne kunne springe ud ad iført faldskærme.
Hitlers Fw 200 Condor overlevede ikke krigen men blev i juli 1944 ødelagt af allierede luftangreb på Berlin Tempelhof-lufthavnen sammen med store dele af “fører-eskadrillen”.