“Hitler begik selvmord med cyanid”
Den 30. april 1945 sjosker en nedbrudt Adolf Hitler ind på sit arbejdsværelse i Førerbunkeren under Berlin, bider i en cyanidkapsel og trykker en pistol mod tindingen. Men kunne nazilederen nå at skyde sig, efter at han havde taget gift?
Efter erobringen af Berlin verserede dette foto af en død Adolf Hitler, men det er tvivlsomt, om billedet forestiller Føreren.
Fortvivlelsen er malet i ansigterne på de tilbageværende i Adolf Hitlers bunker under Berlin. Den Røde Hærs angreb på Rigsdagsbygningen er begyndt, og det er et spørgsmål om timer, før de når frem til Førerbunkeren, der har fungeret som Hitlers hjem i de sidste uger.
Forskanset bag metertyk beton har Hitlers humør svinget mellem energisk optimisme over modløshed til afsindig vrede, men den 30. april 1945 har han omsider indset, at krigen er tabt.
Sammen med sin brud, Eva Braun, tager han afsked med sine medarbejdere og loyale støtter. Ifølge kammertjeneren Heinz Linge ser Hitler “mere ludende ud end nogensinde”.
Nazisterne fik udleveret ampullen med cyanidgift gemt i en lille metalbeholder.
Ægteparret går tavst ind i Hitlers arbejdsværelse og lukker døren. Hele bunkeren venter apatisk, men hører intet. Efter 10 minutter åbner Linge forsigtigt døren sammen med Hitlers sekretær, Martin Bormann. De finder parret i sofaen. Braun har taget cyanid, mens Hitler har skudt sig i tindingen efter at have bidt i ampullen.
Den version af historien er blevet genfortalt utallige gange, men undersøgelser har givet et mindre skråsikkert resultat.
Vidner var uenige
FOR
Den Røde Hær offentliggjorde den første rapport om Hitlers død. Rapporten byggede bl.a. på vidneudsagn fra Harry Mengershausen, som havde begravet Føreren, og konkluderede, at han var død af cyanid.
Hitler overvejede utvivlsomt at bruge cyanid. Da han var usikker på giftens effektivitet, fik han sin hundepasser til at afprøve ampullen på hans hund, Blondi. Hunden døde i løbet af få sekunder.
Flere vidner har beskrevet den karakteristiske lugt af bittermandel, som cyanid har, i rummet, hvor Hitler døde. Hundeføreren Fritz Tornow kom til Førerbunkeren en time efter selvmordet og konkluderede baseret på lugten, at Hitler havde taget cyanidampullen.
IMOD
Mange af de vidner, som har beskrevet, at Hitler havde taget cyanid, var ikke til stede i bunkeren under selvmordet, bl.a. Mengershausen.
Cyanid virker så hurtigt, at det ville være meget svært at nå både at tage giften og skyde sig selv. Og selv hvis det var lykkedes, ville de spasmer, som giften medfører, have ført til blodsprøjt på skulderen og sofaen, hvilket der ikke findes beskrivelser af.
Ifølge Heinz Linge, som fandt ligene, stammede lugten af bittermandel fra Eva Braun. Hitler lugtede kun af krudt. Samme udsagn kom fra Hitlers adjudant, Otto Günsche, som var med til at bære ligene op fra bunkeren og brænde dem i Rigskancelliets have.
“Jeg ønsker ikke at falde i hænderne på mine fjender” – Adolf Hitler om bevæggrunden for sit selvmord.
Konklusion: Giftampullen deler stadig historikerne
Præcis hvad der skete i Førerbunkeren, er umuligt at sige med 100 pct. sikkerhed.
Franske forskere forsøgte i 2018 at komme svaret nærmere ved at analysere Hitlers tænder. De konstaterede, at der på hans forlorne tænder var blålige mærker, som muligvis kunne være et resultat af cyanidgift.
Dette resultat er i tråd med det svar, Hitler fik, da han spurgte SS-lægen Werner Haase til råds. Haase mente, at den sikreste selvmordsmetode var “pistol og gift-metoden”.
Historikeren Ian Kershaw, en af verdens førende Hitler-eksperter, er dog overbevist om, at Føreren ikke tog cyanid. Kershaw mener, at de mest pålidelige kilder må være dem, der var tættest på Hitlers lig, og deres udsagn støtter ikke en cyanidforgiftning.
MYTEKNUSERNES DOM: Det er usikkert, om Hitler tog cyanid.
