© Hulton-Deutsch Collection/CORBIS

Hitler kæmpede mod Nazityskland

Ikke alle tyskere med efternavnet ”Hitler” var til strækmarch og sorte uniformer. Førerens nevø, William Patrick Hitler, tryglede den amerikanske præsident Roosevelt om at kæmpe med de allierede – og lykkedes med sit forehavende.

William i kamp mod Onkel Hitler

”Mere end noget andet ønsker jeg at komme i kamp så hurtigt som muligt og blive accepteret af mine venner og kammerater som én af dem i den gigantiske kamp for frihed.”

Ordene var William Patrick Hitlers og modtageren ingen anden end Franklin D. Roosevelt. Den amerikanske præsident modtog i 1942 et brev fra Adolf Hitlers 31-årige nevø, der bønfaldt om at blive optaget i den allierede krigsmaskine.

Den glødende unge Hitler ville bekæmpe ”den berygtede kansler og leder af Tyskland, som på despotisk vis søger at slavebinde klodens frie og kristne folkeslag.” Og det skulle han få lov til.

William afpressede Adolf

William Patrick Hitler var født i Liverpool i 1911 som søn af Adolf Hitlers halvbror, Alois, og en irsk kvinde. Alois levede en omflakkende tilværelse som handelsmand, og da hans forretninger gik bankerot, forlod han i al hast både William og moren og fandt sig en ny kone i Tyskland.

Først i 1929 genså William sin far under et besøg i Tyskland, og i 1933 flyttede den unge mand til Det Tredje Rige for at finde lykken.

William lukrerede på sit berømte efternavn, og Føreren skaffede ham grangiveligt forskellige jobs ved Reichskredtibank og Opel-fabrikkerne. Men det var ikke nok for den ambitiøse, unge Hitler-spire.

Sidst i 1930’erne forsøgte William at afpresse sin mægtige onkel og truede med at bekræfte et vedvarende rygte om, at Føreren havde jødisk blod i årerne. Og så blev jorden varm under ham.

Han måtte flygte over hals over hoved til England i 1939 – Hitler var begyndt at kalde ham ”min afskyelige nevø” – og herfra fortsatte han videre til USA.

LÆS MERE: Få hele historien om Adolf Hitler i vores store portræt

William var ikke i kridthuset hos onkel Hitler, der til sidst kaldte ham ”sin afskyelige nevø”

© Das Bundesarchiv / WikiMedia Commons

”Glad to see you, Hitler”

Nu var motivet der. Adolf Hitler havde kylet William ud af Tyskland – og William havde måske også lidt et behov for at genoprette sit dårlige navn og rygte i USA – så han forsøgte at tilslutte sig den allierede sag.

Men med efternavnet ”Hitler” var det nemmere sagt end gjort. Militæret ville ikke røre ham med en ildtang, og William blev nødt til at tage utraditionelle midler i brug for at komme i trøjen.

Brevet til Roosevelt blev afsendt i 1942 og var igennem FBI-chef J. Edgar Hoovers hænder, inden William Hitler blev godkendt til tjeneste i flåden i 1944.

På rekrutkontoret skal hverveofficeren efter sigende have modtaget William med ordene: ”Glad to see you, Hitler. My name’s Hess.”

William Hitler blev taget i ed af U.S. Navy den 6. marts 1944 i New York

© National Archives

Hitlers familie lever i USA

William Patrick Hitler tjente som sygehjælper i U.S. Navy i tre år, og nåede endda at blive såret under krigen og modtage et Purple Heart.

I 1947 giftede han sig og slog sig ned på Long Island i staten New York. Han gav Hitler-blodet videre til fire børn – men nu under navnet Stuart-Houston – og døde i 1987, 76 år gammel.

Efter tre års tjeneste i den amerikanske flåde fik William Hitler sine hjemsendelsespapirer i 1947. Med i køjesækken havde han også et Purple Heart

© US Navy

Uddrag fra William Hitlers brev til Roosevelt

”Under dit mesterlige lederskab udkæmper mænd af alle trosretninger og nationaliteter en desperat krig, der skal afgøre, om de ved enden skal leve og tjene i et etisk samfund under Gud eller trælbindes under et djævelsk og hedensk regime.”
”Alle mennesker i verden må spørge sig selv, hvilken sag de vil tjene. For frie mennesker af religiøs overbevisning er der kun ét valg, og ét valg alene, som kan give dem styrke herfra og til den bitre ende.”

”For mig vil der være ingen større ære, hr. præsident, end at tjene dig, det amerikanske folks udfrier af nød … og den største udfrier af menneskelig lidelse i den politiske historie.