Hitlers "dødstelefon" er nu sat på auktion
Hitler havde sin blodrøde telefon med sig overalt. Efter krigen kom telefonen i hænderne på en engelsk brigadegeneral, som holdt den skjult for offentligheden i årtier. Nu er verdens måske ondeste telefon sat på auktion.

Adolf Hitler brugte sin blodrøde telefon til nogle af 2. verdenskrigs mest drabelige ordrer. Nu er den sat på auktion.
Et par dage efter Adolf Hitler og Eva Braun havde begået selvmord, sendte Feltmarskal Montgomery den engelske brigadegeneral Ralph Rayner til førerbunkeren i Berlin.
Efter den tyske kapitulation skulle han mødes med de russiske tropper.
Førerbunkeren gemte på mange af Hitlers personlige ejendele - blandt andet en blodrød telefon, som Hitler angiveligt havde brugt til at afgive flere blodige ordrer under 2. verdenskrig.