
Første side af Hitlers testamente i originalversionen
Anden del af Hitlers politiske vilje
Før min død støder jeg den tidligere rigsmarskal Hermann Göring ud af partiet og fratager ham de alle rettigheder, der kunne fremgå af dekretet af 29. juni 1941 og af min rigsdagserklæring af 1. september 1939.
I stedet udnævner jeg storadmiral Döntz til rigspræsident og øverstbefalende for Værnemagten.
Før min død støder jeg den tidligere rigsfører for SS og indenrigsminister Heinrich Himler ud af partiet og ud af alle statskontorer.
I hans sted udnævner jeg gauleiter Karl Hanke som SS-rigsfører og chef for det tyske politi og gauleiter Paul Giesler som indenrigsminister.
Göring og Himmler har gennem hemmelige forhandlinger med fjenden, som de holdt uden mit vidende og mod min vilje, og ved at forsøge i strid med loven at gribe magten i staten, påførte landet og hele folket umådelig skade, ganske bortset fra forræderiet mod min person.
For at give det tyske folk en regering bestående af ærværdige mænd, der opfylder forpligtelsen til at fortsætte krigen med alle midler, udnævner jeg følgende medlemmer af det nye:

Rigspræsident, krigsminister og chef for flåden: Karl Dönitz

Kansler: Dr. Joseph Goebbels

Partiminister: Martin Bormann

Udenrigsminister: Arthur Seyss-Inquart

Indenrigsminister: Gauleiter Paul Giesler

Chef for hæren: Ferdinand Schörner

Chef for luftvåbenet: Robert von Greim

SS-rigsfører og chef for det tyske politi: Gauleiter Karl Hanke

Økonomiminister: Walther Funk

Landbrugsminister: Herbert Backe

Justitsminister: Otto Georg Thierack

Kulturminister: Dr. Gustav Adolf Scheel

Propagandaminister: Dr. Werner Naumann

Økonomiminister: Johann Ludwig Schwerin von Krosigh
Arbejdsminister: Dr. Theo Hupfauer

Rustningsminister: Karl Saur

Leder af den tyske arbejdsfront og medlem af rigskabinettet: Rigsminister Dr. Robert Ley

Adolf Hitler tog sin hustru, Eva Braun, med i døden og efterlod derfor sin arv til partiet.