
Første side af Hitlers testamente i originalversionen
Anden del af Hitlers politiske vilje
Før min død støder jeg den tidligere rigsmarskal Hermann Göring ud af partiet og fratager ham de alle rettigheder, der kunne fremgå af dekretet af 29. juni 1941 og af min rigsdagserklæring af 1. september 1939.
I stedet udnævner jeg storadmiral Döntz til rigspræsident og øverstbefalende for Værnemagten.
Før min død støder jeg den tidligere rigsfører for SS og indenrigsminister Heinrich Himler ud af partiet og ud af alle statskontorer.
I hans sted udnævner jeg gauleiter Karl Hanke som SS-rigsfører og chef for det tyske politi og gauleiter Paul Giesler som indenrigsminister.
Göring og Himmler har gennem hemmelige forhandlinger med fjenden, som de holdt uden mit vidende og mod min vilje, og ved at forsøge i strid med loven at gribe magten i staten, påførte landet og hele folket umådelig skade, ganske bortset fra forræderiet mod min person.
For at give det tyske folk en regering bestående af ærværdige mænd, der opfylder forpligtelsen til at fortsætte krigen med alle midler, udnævner jeg følgende medlemmer af det nye:
Dagen efter Hitlers død blev flådechefen Karl Dönitz Tysklands leder.
© Interfoto awkz/ImageselectRigspræsident, krigsminister og chef for flåden: Karl Dönitz
Joseph Goebbels blev hos Hitler i Berlin.
© CorbisKansler: Dr. Joseph Goebbels
Martin Bormann flygtede fra Berlin, da Hitler begik selvmord, men tog angiveligt sit eget liv efterfølgende.
© BundesarchivPartiminister: Martin Bormann
Arthur Seyss-Inquart blev dømt og henrettet ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg.
© WikimediaUdenrigsminister: Arthur Seyss-Inquart
Paul Giesler fik kun to dage i rollen som indenrigsminister.
© Wikimedia CommonsIndenrigsminister: Gauleiter Paul Giesler
Ferdinand Schörner blev officielt den sidste chef for den tyske hær. Posten blev aldrig genbesat.
Chef for hæren: Ferdinand Schörner
Robert von Greim overtog rollen som chef for Luftwaffe fra Hermann Göring.
© BundesarchivChef for luftvåbenet: Robert von Greim
Karl Hanke overtog posten fra Heinrich Himmler, men besad den altså kun i få dage.
© BundesarchivSS-rigsfører og chef for det tyske politi: Gauleiter Karl Hanke
Walther Funk overtog jobbet som økonomiminister fra Hermann Göring.
© BundesarchivØkonomiminister: Walther Funk
Herbert Backe begik selvmord i fængslet, inden retssagen i Nürnberg begyndte.
© BundesarchivLandbrugsminister: Herbert Backe
Otto Georg Thierack beholdt sit job som justitsminister.
© BundesarchivJustitsminister: Otto Georg Thierack
Gustav Adolf Scheel beholdt jobbet som kulturminister.
© Wikimedia CommonsKulturminister: Dr. Gustav Adolf Scheel
Werner Naumann overtog propagandaministeriet, da Goebbles blev forfremmet til kansler.
Propagandaminister: Dr. Werner Naumann
Johann Ludwig Schwerin von Krosigk blev efter Hitlers død udnævnt til Ledende minister af Karl Dönitz.
© Wikimedia Commons / Robert SenneckeØkonomiminister: Johann Ludwig Schwerin von Krosigh
-
Arbejdsminister: Dr. Theo Hupfauer
Karl Saur var uddannet ingeniør og havde være medlem af nazi-partiet siden 1931.
Rustningsminister: Karl Saur
Robert Ley begik selvmord, mens han ventede på retssagen i Nürnberg.
© BundesarchivLeder af den tyske arbejdsfront og medlem af rigskabinettet: Rigsminister Dr. Robert Ley

Adolf Hitler tog sin hustru, Eva Braun, med i døden og efterlod derfor sin arv til partiet.