DNA-analyser, kunstig intelligens og big data blev brugt for at besvare spørgsmålet: Hvem afslørede jødiske Anne Franks gemmested og kostede hende livet? I seks år gennemgik et eksperthold ledet af den tidligere FBI-agent Vince Pankoke alle spor, og i bogen “The Betrayal of Anne Frank” offentliggør de nu navnet.
I 1944 havde Anne Frank og hendes familie gennem to år undgået deportation til koncentrationslejrene ved at gemme sig i et skjult rum i en lagerbygning. Men den 2. august udpegede nogen familien Franks skjulested.
Pankokes team gennemgik alle tilgængelige spor i sagen, herunder en anonym note, som Anne Franks far modtog lige efter krigen. Sporene pegede på en person ved navn Arnold van den Bergh. Han var notar på det kontor, der solgte stjålne jødiske kunstværker til topnazisten Hermann Göring.
Alle de moderne efterforskningsmetoder til trods er van den Bergh ikke ligefrem nogen kanin, som Pankokes team har tryllet op af hatten. Talrige historikere har tidligere mistænkt notaren, som ifølge bogen er den mest sandsynlige gerningsmand.
Allerede i 1963 blev mistanken mod Arnold van den Bergh efterforsket af en privatdetektiv, som Anne Franks far hyrede. Men detektiven afviste hans skyld. Det gør mange kritiske Anne Frank-eksperter stadig, og de kritiserer den nye bog for at savne beviser.
Notar ville redde sit skind
Pankokes efterforskning viser, at van den Bergh – der selv var jøde – sandsynligvis angav andre jøder i forsøget på at redde sig selv og sin familie.
Van den Bergh var oprindeligt lykkedes med at blive noteret hos besættelsesmagten som “ikke-jøde”, men blev senere afsløret. Herefter angav han ifølge Pankokes efterforskning andre jøder for at redde sig selv og sin familie.
Det lykkedes ham på den måde at undgå, at hans døtre blev sendt i kz-lejr. Af de otte jøder, der skjulte sig i lagerbygningen, overlevede derimod kun Anne Franks far opholdet i koncentrationslejren.