Benægterne har medvind på nettet
Trods det, at Holocaust er bekræftet af tusinder af vidnesbyrd og officielle dokumenter, benægter mange at jødeudryddelserne fandt sted.
Kort før sit selvmord i 1945 hævdede SS-chefen Heinrich Himmler hårdnakket, at Europas jøder døde en naturlig død i kz-lejrene som følge af smitsomme sygdomme.
Himmlers udsagn blev fundamentet, som de tidligste holocaustbenægtere udbyggede deres teorier på. Franskmanden Paul Rassinier, som er en af benægtelsens stamfædre, hævdede i sin bog La Passage de la Ligne (At gå over stregen) fra 1948, at der nok forekom enkelte drab og gasninger, men at de var ekstremisters værk og ikke nazistisk politik.
“Aldrig på noget tidspunkt havde Det Tredje Riges ansvarlige myndigheder til hensigt at give ordre til – og gav heller ikke ordre til – jødernes udryddelse”, påstod Rassinier.
Siden Rassiniers bog har konspirationsteorierne bare vokset sig større og større. Overalt på internettet florerer myter, der forsøger at benægte nazisternes massemord. Konspirationsteorierne virker tilsyneladende overbevisende, men modsiger reelt alle videnskabelige og historiske fakta.
Holocaust er bekræftet af vidnesbyrdene fra de tusinder af overlevende, fra udsagn fra SS-vagter og ikke mindst i de hundredtusinder af officielle dokumenter, som nazisterne ikke nåede at destruere inden krigens slutning.
Myte bygger på forældet fakta
En af de mest udbredte benægtermyter er, at Birkenau-krematoriets kælder ikke kunne have været brugt som gaskammer, fordi dørene åbnede indad og ikke ville kunne lukkes op, hvis rummet var fyldt med døde. Gaskamrene var derfor i virkeligheden blot almindelige ligrum, hævder de. Deres argumentation bygger imidlertid på de tidligste arkitekttegninger af Krematorium II i Auschwitz-Birkenau, hvor der rigtignok var planlagt en indadåbnende dør.
Senere byggetegninger viser imidlertid med al tydelighed, at døren blev ændret til at åbne udad, da beslutningen om at lave gaskammer i krematoriet blev taget i 1943. De talrige nyere arkitekttegninger vælger holocaustbenægterne at ignorere, ligesom de også ser bort fra fx bestillingen af gastætte døre til krematoriet.
Kun de mest ekstremistiske – eller godtroende – lyttede i begyndelsen til holocaustbenægterne, men i midten af 1970'erne ændrede tilhængerne imidlertid karakter. Den nye tids benægtere brugte akademisk skrivestil, fodnoter og henvisninger til anerkendte forskere og institutter. Mange af dem smykkede sig også med akademiske titler, hvoraf nogle – men ikke alle – var falske. Bevisførelsen bestod nu af indviklede kemiske og tekniske skrifter og sammenhænge bygget på bl.a. falske dokumenter. Alt sammen med det formål, at overbevise læseren om, at jødeudryddelsen aldrig havde fundet sted.
Med internettets udbredelse har benægterne fået mulighed for at udbrede deres teorier på talrige hjemmesider. Men altid med benægternes særkende: detaljer pillet ud af sammenhængen, som tilsyneladende klart understøtter deres påstande.