Mindst 21 kvinder blev efter 2. verdenskrig hængt for grusomheder, de havde begået i de tyske koncentrationslejre.
De værste kvindelige lejrvagter stod på ingen måde tilbage for deres mandlige kolleger. De udvalgte børn, som skulle sendes i gaskamrene, slog ihjel med skovle og økser og tævede folk til døde. Nogle opnåede endda seksuel tilfredsstillelse, når de piskede og pinte fangerne.
I alt 55.000 personer gjorde tjeneste som vagter i lejrene. Af dem var 3700 kvinder.
Den unge bøddel
Irma Grese, kaldet “det smukke bæst”, var kun 21 år ved krigens slutning, men havde en høj rang i Auschwitz-Birkenau. Hun havde 30.000 kvindelige fanger under sin kontrol. Iført tunge, sorte støvler og bevæbnet med pisk og pistol regerede hun med jernhånd. Irma Grese skød vilkårlige fanger eller tævede dem til døde.
Lejre: Ravensbrück, Bergen-Belsen, Auschwitz-Birkenau.
Skæbne: Hængt i 1945.
Irma Grese fik ifølge vidner seksuel tilfredsstillelse ved at piske andre kvinder.
Den musikalske morder
Maria Mandel blev i 1942 kvinde-kommandant i Auschwitz-Birkenau og sendte 500.000 kvinder og piger i døden.
Mandel havde en passion for klassisk musik og var drivkraften bag kvindeorkestret i Auschwitz, som spillede, når nyankomne fanger blev sendt direkte i gaskamrene.
Lejre: Lichtenberg, Ravensbrück, Auschwitz-Birkenau, Dachau.
Skæbne: Hængt i 1948.
Fortiden indhentede sadistisk vagt
Hermine Braunsteiner, kendt som “den trampende hoppe”, opbyggede et grufuldt ry i kz-lejren Majdanek, hvor hun piskede og trampede fanger ihjel.
Efter krigen afsonede hun en kort fængselsdom, men blev ikke retsforfulgt for sine værste forbrydelser.
Siden flyttede hun til USA og blev husmor i New York, men fortiden indhentede hende.
Overlevende fanger skrev rapporter om Braunsteiner til nazi-jægeren Simon Wiesenthal. Hans stab opsporede hende, og i 1973 udleverede USA hende til yderligere retsforfølgelse i Tyskland.
Lejre: Ravensbrück, Majdanek.
Skæbne: Fik en livstidsdom. Død i 1999, kort efter sin løsladelse.
Drab og romantik
Dorothea Binz fik en angstfuld stilhed til at sænke sig, når hun bevægede sig rundt i kz-lejren Ravensbrück.
Fanger, der så meget som kiggede på hende, risikerede at blive skudt eller tævet ihjel.
Dorothea Binz var kæreste med en SS-officer i lejren, og efter sigende gik parret romantiske ture gennem Ravensbrück, overværede kvinder blive gennempryglet og spadserede grinende videre.
Et vidneudsagn fortæller, at Dorothea Binz en dag hakkede en fange ihjel med en økse, fordi vedkommende var for længe om at hugge brænde.
Lejre: Ravensbrück.
Skæbne: Hængt i 1947.
Lamper af menneskehud
Ilse Koch – “heksen fra Buchenwald” – vakte rædsel, når hun red gennem kz-lejren og piskede fanger efter behag.
Hun var gift med lejrkommandanten Karl Koch og samlede på lampeskærme af tatoveret hud fra henrettede fanger.
Angiveligt udpegede hun selv fanger med særligt flotte tatoveringer, som så blev slået ihjel. Ilse Koch nød også at vælge fanger ud til seancer, hvor hun tvang dem til sex med hinanden.
Lige inden krigens slutning blev Ilse Kochs mand henrettet for svindel med SS-penge. Ilse Koch blev frifundet i samme sag.
Lejre: Buchenwald, Majdanek.
Skæbne: Fik en livstidsdom. Begik selvmord i 1967.
Ilse Koch elskede at tvinge fanger til at voldtage hinanden, mens hun kiggede på.
Indrømmede massedrab
Ruth Closius blev født i 1920 i den nazistiske højborg Breslau. Som SS-vagt gjorde hun lynkarriere i Ravensbrück-lejren, hvor hun imponerede sine overordnede med sin effektivitet.
Hun blev vagtchef for den nærliggende Uckermack-lejr og sendte tusinder af kvinder og børn i gaskamrene.
Modsat flertallet af lejrvagterne tilstod Ruth Closius efter krigen alle sine forbrydelser.
I retten fortalte hun selv, at der var 4000 fanger i Uckermack-lejren, da hun ankom. Seks uger senere var der kun 1000 tilbage. Resten var gasset med Zyklon B.
Lejre: Ravensbrück, Uckermack.
Skæbne: Hængt i 1948.
Hunde flænsede løs
Juana Bormann blev i kz-lejren Lichtenberg kendt som “kvinden med hundene”, fordi hun lod sine hunde flænse fangerne.
Juana Bormann var kun ca. 150 cm høj, men demonstrerede ofte, at hun havde fysik til at tæve fanger ihjel.
Lejre: Lichtenberg, Ravensbrück, Auschwitz-Birkenau, Bergen-Belsen.
Skæbne: Hængt i 1945.
Smid tøjet i sneen!
Ewa Paradies blev først SS-vagt i august 1944, men nåede i krigens sidste måneder at gøre sig berygtet og frygtet i kz-lejren Stutthof i Polen.
Lejren lå nær hendes fødested Lauenberg, hvor hun i maj 1945 blev anholdt af en polsk enhed i Den Røde Hær og stillet for retten for en række forbrydelser.
Et vidne beskrev blandt andet, hvordan Ewa Paradies havde tvunget en gruppe kvindelige fanger til at klæde sig af i sneen, hvorefter hun havde hældt iskoldt vand på dem.
Paradies (der på billedet står med løkken om halsen) blev hængt nær Danzig for øjnene af flere tusind tilskuere.
Lejre: Stutthof.
Skæbne: Hængt i 1946.
