Få film har gjort så meget for at udbrede kendskabet til holocaust som “Schindlers liste”. Med historikeren Peter Novicks ord skabte Steven Spielbergs drama fra 1993 en “holocaust-bevidsthed” i den brede befolkning.
På papiret virkede Spielberg, som selv er jøde, ellers ikke som den oplagte kandidat til at genfortælle et af de mørkeste kapitler i det 20. århundredes historie. I 1970’erne og 1980’erne slog han sit navn fast med blockbusters som “Dødens gab”, Indiana Jones-filmene og “E.T.”.
Men Hollywoods ukronede konge af blockbusters viste sig at være den helt rette mand til opgaven. Underholdning var nemlig det sidste, instruktøren havde i tankerne. Han ville oplyse nye generationer om historiens værste krigsforbrydelser, inden de gled ud i glemslen.
Her 30 år senere kan “Schindlers liste” ses på Netflix, og filmen står stadig som en af de bedste skildringer af holocaust – et både rørende og gruopvækkende værk, der aldrig vender kameraet væk fra virkelighedens rædsler, selv ikke når de er mest ulidelige at se på.
Video: Se traileren til “Schindlers Liste”
Historiker gik i flæsket på filmen
Hovedpersonen er Oskar Schindler – en tjekkisk-født tysk fabrikant, der hyrer jøder som billig arbejdskraft til sin gryde-fabrik i Polen. Først er det udelukkende kolde kontanter, som driver Schindler, men som filmen skrider frem, (gen)finder han sit moralske kompas – godt hjulpet på vej af sin jødiske bogholder Itzhak Stern – og forvandler sin fabrik til et helle for i alt 1.100 jødiske arbejdere, så de undgår gaskammeret.
“Schindlers liste” kan ikke sige sig fri for at tage sig nogle kunstneriske friheder undervejs. Flere historikere har bl.a. kritiseret Spielberg for at give sin hovedperson noget nær helgenstatus og bevidst ignorere nogle af hans mørkere sider – det er fx et faktum, at den rigtige Oskar Schindler arbejdede for den tyske kontraspionage i 1930’erne.
Der var mere end én liste
Filmen: Schindler er hjernen bag listen
Da Schindlers 1.100 jødiske arbejdere skal ekspederes til kz-lejre, får han sin bogholder Itzhak Stern til at lave en liste over dem alle, som Schindler dernæst køber fri til at arbejde på sin fabrik.
Fakta: Schindler lavede ikke selv listen
I virkeligheden var der ni lister – og Schindler stod ikke bag en eneste. Han sad nemlig midlertidigt fængslet, da de blev lavet. Listerne blev skrevet af hans sekretær Mietek Pemper.
Den krasseste kritik står historikeren David M. Crowe for. Da han i 2004 udgav en biografi om netop Oskar Schindler, gav han filmen følgende bredside: “‘Schindlers liste’ var teater og er ikke historisk korrekt. Filmen forsimpler fortællingen næsten til grænsen af det latterlige”.
Kritikken af de manglende nuancer i Oskar Schindlers karakter er forståelig, men den rokker ikke ved, at filmen fortæller en overvejende korrekt historie. Crowes kritik skyder over målet.
Personer og begivenheder er i det store hele taget direkte ud af historiebøgerne. Nogle personer er slået sammen til en karakter, og plottet er forenklet, som det ofte ses i historiske skildringer på film, men autenticiteten i “Schindlers liste” må siges at være imponerende.
Mange af scenerne med udhungrede kz-fanger, modbydelige massegrave og sadistiske nazister er direkte inspireret af historiske sort-hvide fotos.
Virkelighedens Göth var endnu værre
Filmen: Amon Göth er en skydegal sadist
Nazisten Amon Göth er den sadistiske og koldblodige lejrkommandant for den tyske koncentrationslejr i Płaszów. Når han står op om morgenen, skyder han tilfældige jødiske fanger med sin riffel.
Fakta: Göths sadisme var for meget for nazisterne
Göth nøjedes ikke med at skyde kz-fanger. Under helligdagen yom kippur i 1943 dræbte han 50 jøder og fodrede sine hunde med ligene. Selv nazisterne fik nok af hans vanvid og fyrede ham som lejrkommandant i 1944.
I filmens mest gruopvækkende scene likviderer SS omkring 2.000 jøder i Krakóws ghetto under ledelse af den sadistiske nazist Amon Göth. I stedet for at sminke en nutidig by til formålet genopførte Spielberg den jødiske ghetto i et nedlagt stenbrud i Polen for at gøre den så realistisk som muligt. Kulissen var så overbevisende, at flere af skuespillerne angiveligt fik nervøse nervesammenbrud under optagelserne.
Filmen indtjente mere end 2 mia. kroner på verdensplan, men Spielberg havde på forhånd afvist at tage imod pengene. Dem brugte han til at stifte Shoah Foundation, der samler vidnesbyrd fra holocaust-overlevende til brug i forskning og undervisning.
Schindlers tro væbner fandtes ikke
Filmen: Stern er den tro væbner
Da Schindler åbner sin fabrik, bliver bogholderen Itzhak Stern hans tætteste rådgiver. Stern åbner Schindlers øjne for nazisternes ondskab og hjælper ham med at lave listen.
Fakta: Stern fandtes ikke
Stern er en sammensmeltning af tre personer: Abraham Bankier og Raimund Tisch, henholdsvis driftsleder og daglig leder på Schindlers fabrik, samt Mietek Pemper, Amon Göths stenograf.
Filmen hjælper os med at huske
Under filmens slutning smelter filmens fiktion og den historiske virkelighed sammen, da de jødiske holocaust-overlevere besøger Oskar Schindlers virkelige gravsted arm i arm med de skuespillere, der har portrætteret dem i filmen.
I det øjeblik står Spielbergs hensigt krystalklar: Kig på disse mennesker. De er virkelige, de oplevede en ondskab, de færreste af os kan forestille os – og vi må ikke glemme deres historie. Takket være “Schindlers liste” gør vi det aldrig.
