Romaerne er et underlegent folk og “fjender af den race-baserede stat”. Sådan lød beskrivelsen af roma-folket i et særligt dekret, som nazisterne føjede til de racistiske Nürnberglove i november 1935. Dermed var romaerne i praksis sat i samme kategori som jøderne – og dømt til udryddelse under holocaust.
I begyndelsen af 2. verdenskrig blev de fleste romaer i Tyskland deporteret til Polen, hvor de blev brugt som slavearbejdere. De, der ikke blev slidt ihjel, endte deres dage i kz-lejre som Bełźec, Sobibór og Treblinka.
Nazisterne dræbte alle, der stak ud
Homoseksuelle
Antal dræbte: 10.000-15.000
Hitlers plan om et mægtigt tysk herrefolk havde ikke plads til homoseksuelle, som i stort antal blev forfulgt, tortureret og henrettet. I 1936 etablerede nazisterne Rigscentralen for bekæmpelse af homoseksualitet og abort, der fik til opgave at kortlægge og registrere homoseksuelle.
Handicappede og psykisk syge
Antal dræbte: Ca. 250.000
Folk med fysiske og psykiske handicap svækkede den ariske race, mente nazisterne. Derfor vedtog de i 1933 en lov, som tillod tvungen sterilisation af folk med fysiske og psykiske lidelser. Under krigen gennemførte nazisterne en række racehygiejne-programmer, som dræbte ca. en kvart mio. handicappede og syge.
Jehovas vidner
Antal dræbte: Mindst 1.500
Medlemmer af Jehovas Vidner nægtede at anerkende andre autoriteter end Gud. De ville derfor ikke erklære sig loyale over for Hitler, melde sig ind i nazistpartiet eller gå i krig for Det Tredje Rige. Tusindvis af Jehovas vidner blev derfor sendt i kz-lejre, hvor de bar et særligt armbind med en lilla trekant.
Andre blev sendt i såkaldte sigøjnerlejre, hvor de døde af sult og sygdom, mens titusinder af romaer blev skudt af dødspatruljer i Østeuropa og på Balkan.
Efter direkte ordre fra Heinrich Himmler blev mange romaer i de tyskbesatte områder efter december 1942 sendt til dødslejren Auschwitz-Birkenau. Her blev de bl.a. brugt til medicinske forsøg og gasset ihjel.
Folkemordet blev glemt
Historikerne kan ikke med sikkerhed slå fast, hvor mange romaer nazisterne slog ihjel i løbet af 2. verdenskrig. De fleste historikere vurderer dog, at tyskerne og deres allierede tog livet af op mod 500.000 af Europas 1-1,5 mio. romaer.
I kølvandet på 2. verdenskrig blev forbrydelserne mod romaerne i store træk overset og glemt.
Tusindvis af romaer endte deres dage i nazisternes udryddelseslejre – bl.a. i Bełźec.
Folkemordet fyldte ikke meget i retssagerne mod nazisterne, og romaerne blev ikke nævnt på de monumenter, som mindedes nazisternes ofre.
Nazisternes udryddelse af romaerne – som historikeren Eve Rosenhaft har kaldt “den glemte holocaust” – blev først formelt anerkendt af Vesttyskland i 1979.