Hvorfor blev kz-fanger tatoveret?

Man skulle kunne identificere de mange jøder, der ankom til Auschwitz under 2. Verdenskrig. I begyndelsen fik de numre på deres tøj, men med tiden effektiviserede man identifikationen.

Man skulle kunne identificere de mange jøder, der ankom til Auschwitz under 2. Verdenskrig. I begyndelsen fik de numre på deres tøj, men med tiden effektiviserede man identifikationen.

Shutterstock

Nazisterne brugte kun tatoveringer med fangenumre i dødslejren Auschwitz, hvor omkring 1,1 mio. mennesker blev dræbt.

Formålet var at systematisere håndteringen af de mange fanger og sikre, at de indsatte hurtigt kunne identificeres ved fx henrettelser eller forflyttelser.

Identifikationsnumre blev først brugt i 1940, hvor tallene blot blev syet på fangernes dragter, når de ankom til lejren.

De første fanger blev tatoveret på brystet, men senere blev tallene sat på underarmen.

© Imageselect

I takt med at dødsraten i Auschwitz steg voldsomt, viste fremgangsmåden sig at være upraktisk, fordi den var for langsommelig, og ligene ofte fik fjernet tøjet. I stedet gik nazisterne i 1941 over til at tatovere fangerne med serienumre.

Processen foregik ved hjælp af et metalstempel med nåle, der blev presset hårdt mod fangernes bryst, men også denne metode viste sig at være for tidskrævende, og i stedet blev særlige fanger udpeget til at tatovere identifikationsnumre på armene af deres medfanger.

Nazisterne tatoverede ikke kun jøder, men alle typer af fanger, som blev sendt til lejrkomplekset Auschwitz – bl.a. krigsfanger og politiske modstandere.

Blandt de få undtagelser, som slap for nummer-tatoveringerne, var etnisk tyske fanger.