Auschwitz blev for lille
I 1941 var Auschwitz-lejren blevet for lille til det stadigt voksende antal fanger. Derfor blev nytilkomne krigsfanger sat til at dræne og planere et sumpet landområde to km borte og påbegynde byggeriet af Auschwitz 2, som fik navnet Birkenau.
Lejren blev med sine fire gaskamre og tilhørende krematorier centrum for Auschwitz' jødeudryddelser. I begyndelsen førte togsporene ikke helt ind i Birkenau, men standsede uden for lejrens karakteristiske hovedindgang. Når kreaturvognene med jøder rullede op, gik sorteringen straks i gang.
Alle ejendele blev konfiskeret og transporteret til lejrens lagerbygninger. Herefter blev de arbejdsduelige sendt til det såkaldte karantæneområde, hvor de skulle nedbrydes fysisk og psykisk for at undgå oprør. Senere endte de i hhv. mande- og kvindebarakkerne. Børn, gamle og uarbejdsdygtige blev sendt direkte til gaskamrene, der lå afskærmet for resten af lejren.
Sådan så Auschwitz ud
Birkenau var under konstant udvidelse, indtil Den Røde Hær nærmede sig i 1944. Få et overblik over hvordan lejren så ud:
Ligbrændingsgrave
Når krematorierne ikke kunne følge med, brændte jødiske straffefanger de døde i store massegrave. I alt 107.000 lig blev brændt i udkanten af Birkenau.
Canada
Lagerbygningerne var proppet med kufferter, tøj, briller og guldtænder i tusindvis.
Alt var stjålet fra de myrdede og fragtet hertil af jødiske fanger, der ironisk døbte stedet Canada efter det rige landmod vest.
Arbejdet med at sortere ejendele var eftertragtet. Det gav adgang til den mad, de døde havde i deres bagage.
Krematorium II og III
Gemt væk bag birketræer lå gaskamrene og krematorierne. De højeffektive krematorier kunne udrydde og bortskaffe 4000 mennesker i døgnet.
Latriner
Jernbanespor
I 1944 blev sporene ført helt ind i Birkenau for at effektivisere myrderierne. Nu foregik den frygtede sortering kun 100 m fra gaskamrene
Latriner
Hele 10.000 fanger deltes om de 58 toilethuller i de få minutter morgen og aften, hvor toiletbesøg var tilladt.
Dysenteri var udbredt i lejren, og fangerne gav derfor som regel slip på deres afføring, hvor de gik og stod.
Karantænelejr
Her blev nye fanger anbragt – ikke for at komme sig over smitsomme sygdomme – men for at blive nedbrudt.
Fangerne arbejdede op til 18 timeri døgnet med at grave grøfter og dræne sumpe og skulle fx stå med armene strakt i vejret i timevis.
Lejren rummede mellem 4000-6000 fanger i op til otte uger.
