I 2004 gjorde britiske arkæologer et makabert fund i byen Norwich, der ligger 180 km nordøst for London: 17 lig lå filtret ind i hinanden på bunden af en brønd fra middelalderen.
Kulstof-14-undersøgelser viste, at ofrene var døde i enten 1000- eller 1100-tallet, og forskernes første teori lød, at ligene var blevet kastet i brønden under en pandemi. Måske havde pestens hærgen gjort det nødvendigt at bortskaffe de døde i en fart.
Men nu har DNA-analyser afsløret en langt mere makaber dødsårsag.
Korsriddere slagtede jøder
I otte år har forskerne undersøgt en anden teori: At ligene stammede fra en blodig massakre på Norwich's jøder i februar 1190.
DNA-undersøgelser slår nu fast, at samtlige lig i brønden var af jødisk afstamning. Historikerne kan derfor relativt præcist fastslå omstændighederne omkring jødernes død.
Krønikeskriveren Ralph de Diceto (1120 – 1202) forklarede i sit værk Ymagines historiarum, at korsriddere stod bag blodbadet:
“Mange af de, der hastede til Jerusalem, besluttede sig for først at angribe jøderne, inden de invaderede saracenerne. Den 6. februar (1190, red.) blev alle jøder, der blev fundet i deres huse, nedslagtet,” skriver de Diceto.
DNA-undersøgelserne afslører, at ét af ofrene blot var 10 år gammel, da hun blev kastet i brønden.