Historikerne anslår, at de samlede økonomiske udgifter for de krigsførende lande i 2. verdenskrig var mellem 1.000 og 2.000 mia. dollars, hvilket i dagens mønt svarer til op mod 29,4 billioner dollars eller op mod 184 billioner danske kroner, hvilket ville kunne betale for næsten 5.000 Storebæltsbroer.
Omkring en fjerdedel af den gigantiske regning blev betalt af USA.
Landet omdannede sin økonomi til krigsproduktion og byggede bl.a. 2.470.000 militære køretøjer og ikke færre end 17.400.000 kanoner og geværer i løbet af krigen.
Da omkostningerne var på sit højeste i 1944, brugte den amerikanske stat 79 pct. af sit bruttonationalprodukt på krigen.