Låne- og lejeloven (Lend-Lease Act) blev vedtaget af den amerikanske kongres i marts 1941. Loven gav USA mulighed for at låne eller udleje krigsmateriel til lande, der var “vitale for forsvaret af De Forenede Stater”.
Det betød, at amerikanerne kunne sende våben, olie og mad til de lande, som kæmpede mod Nazityskland, mens USA officielt stadig kunne hævde at være neutral.
I realiteten var loven dog et opgør med USA's udenrigspolitisk linje, som i årtier havde dikteret, at landet skulle holde sig fra konflikter uden for Nord- og Sydamerika.