Om bord i halvbæltekøretøjer kunne tysk infanteri følges med kampvognene.

Hvad var ideen bag halvbæltekøretøjer?

Under 2. verdenskrig havde nogle køretøjer både hjul og larvekæder. Gav blandingen nogen fordele?

Halvbæltekøretøjer opstod som et alternativ til lastvogne

Franskmand Adolphe Kégresse lavede de første halvbæltekøretøjer, da han i 1911 fik lov til at ombygge nogle af den russiske zars biler. Men de kom først i masseproduktion, da 2. verdenskrig skabte nye krav til mobilitet. Den tyske hær havde brug for transportmidler, der gjorde det muligt for infanteri og kanoner at følges med kampvognene. Med larvekæder bagerst kunne de køre i vanskeligt terræn, mens forhjul gjorde dem lige så lette at styre.

Halvbæltekøretøjer var nemme at styre

Køretøjer med larvekæder havde de nødvendige terrænegenskaber. Men de var også komplicerede at styre, og uddannelsen af kørere tog lang tid. Halvbæltekøretøjer derimod kunne køres som almindelige lastvogne. I bløde kurver styrede for­hjulene retningen. Men drejede køreren kraftigt på rattet, fik en bremse kæderne til at køre med forskellig hastighed, så de hjalp til med at svinge.

Blitzkrieg blev mulig med halvbæltekøretøjer

Halvbæltekøretøjerne var med til at gøre den tyske blitzkrieg mulig. De fragtede infanteri, trak kanoner, var mobile kommandocentre og løste mange andre opgaver. Amerikanerne udviklede deres egne typer og leverede terrængående arbejdsheste til alle de allierede hære.

I årtierne efter krigen blev halvbæltekøretøjerne erstatet af køretøjer, som udelukkende havde larvekæder.