Begrebet “arisk” var oprindeligt en sprogvidenskabelig betegnelse for en forhistorisk indoeuropæisk kultur, som vandrede fra Centralasien til Nordindien for 3.500 år siden. Indien havde indtil da været hjemsted for den højtudviklede induskultur, men arkæologiske fund tyder på, at den kollapsede omkring 1.800 f.Kr.
Den ariske kultur udnyttede magt-tomrummet og dominerede de lokale folk kulturelt og sprogligt. Indiens kastesystem blev formentlig indført i denne periode af arierne for at sikre deres plads øverst i samfundet.
Skriftlige kilder nævner ikke meget om arisk kultur. I nogle indiske tekster bliver “arisk” brugt til blot at beskrive moralsk korrekt opførsel. En arier var således en nobel, ophøjet person.
I 1800-tallet gik “arisk” fra at beskrive en specifik forhistorisk kultur til at betegne alle indoeuropæere. Skiftet kom, da lingvister opdagede ligheder mellem oldindiske og europæiske sprog og fejlagtigt nåede frem til, at en særlig arisk race fra Nordeuropa måtte have underlagt sig hele Centralasien.
Hitler gjorde arierne blonde
Et centralt budskab i Adolf Hitlers nazistiske manifest, Mein Kampf, er den hvide, germanske races overlegenhed.
Hitler omtaler flere gange “den ariske race” – et begreb, som han fik fra 1800-tallets race-forskere, som mente, at forhistoriske ariere var de hvide europæeres stamfædre.
Ifølge Hitler var den ariske race kendetegnet ved, at medlemmerne havde en høj og atletisk kropsbygning, lys hud, glat, lyst hår og øjne, der ikke var brune.
Hitlers blonde arier blev ofte brugt til at illustrere nazisternes propaganda-plakater.