Den højest rangerende topnazist, som hverken er blevet bekræftet død eller straffet for sine forbrydelser efter 2. verdenskrig, er Heinrich Müller.
Han var chef for Gestapo, Nazitysklands hemmelige statspoliti, i 1939-45 og var en af de centrale personer i udførelsen af holocaust.
Müller var fx blandt deltagerne i den såkaldte Wannsee-konference i 1942, hvor folkedrabet på Europas jøder blev organiseret.
Müller blev sidst set af øjenvidner den 1. maj 1945 i Førerbunkeren i Berlin. Dagen forinden havde Hitler begået selvmord, mens Den Røde Hær kæmpede sig frem mod Berlin.
Ifølge Hitlers pilot, Hans Baur, skulle Heinrich Müller have udtalt: “Vi kender russernes metoder. Jeg har ikke den mindste intention om at blive taget til fange af russerne”.
Derefter forsvandt alle spor efter Gestapo-chefen.
Som sunket i jorden
Amerikanske efterretningsdokumenter, der blev frigivet i 2001, viser, at de allierede søgte ihærdigt efter Müller efter 2. verdenskrig.
Müllers familie blev fx overvåget, og agenter gennemsøgte i 1947 Müllers tidligere elskerindes bolig for at finde spor af ham – uden held.
Ifølge dokumenterne havde de allierede især problemer med at klarlægge Müllers skæbne, fordi han havde så almindeligt et tysk navn.
Forskellige kilder har siden placeret Heinrich Müller i sovjetisk tjeneste i Moskva, på flugt i Panama og i en massegrav i Berlin efter krigen.
Ingen af påstandene har kunnet bevises.