Foto fra filmen Hvidstengruppen

Hvidstengruppen: Nogle må dø, for at andre kan leve

Hvidstengruppens historie er både heltemodig og tragisk. I dag husker vi tilbage på Hvidstengruppen, som én af de mest vellykkede modstandsgrupper i Danmark.

Hvidstengruppens historie er både heltemodig og tragisk. I dag husker vi tilbage på Hvidstengruppen, som én af de mest vellykkede modstandsgrupper i Danmark.

Henrik Petit

Den jyske modstandsgruppe Hvidstengruppen nåede kun at være aktiv i et år, før den optrevles gruppen Gestapo.

Flere medlemmer bliver henrettet, nogle tilbringer 2. Verdenskrig i fangenskab, mens enkelte formår at flygte.

Her er historien om Hvidstengruppen - den første modtagergruppe under besættelsen.

Hvordan blev Hvidstengruppen dannet?

Hvidstengruppen bliver dannet i marts 1943, da den britiske efterretningsorganisation SOE (Special Operations Executive) beslutter at gennemføre flere nedkastninger i Danmark.

Nedkastningerne skulle både bestå af flere og bedre våben til de danske modstandsgrupper samt erfarne agenter, der kunne lære fra sig, når det kom til sabotage og andre aktioner mod den tyske værnemagt.

Fakta om Hvidstengruppen

  • Aktiv: Fra marts 1943 til marts 1944
  • Område: Centreret omkring Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager
  • Opgaver: At modtage våben, ammunition og sprængstof, samt til tider faldskærmsagenter
  • Medlemmer: Marius Fiil, Niels Fiil, Kirstine Fiil, Gerda Fiil, Peter Bergenhammer Sørensen, Johan Kjær Hansen, Niels Nielsen Kjær, Albert Carlo Iversen, Søren Peder Kristensen, Henning Andersen, Knud Christensen, Anders Venning Stensgård, Barner Andersen, Svend Andersen, Andreas Stenz og Jens Stenz
  • Anholdelser: Fandt sted den 11. og 17. marts 1944
  • Dødstal: Otte medlemmer af Hvidstengruppen blev henrettet ved skydning den 29. juni 1944 i Ryvangen

Den danske SOE-agent Ole Geisler tog derfor kontakt til kroejer Marius Fiil, da hans kro, Hvidsten Kro, var et oplagt omdrejningspunkt for nedkastninger i området omkring Mariager og Randers.

Efter at have rådført sig med sin kone, Gudrun, indvilligede Marius Fiil i at indgå i modstandsarbejdet og samle et hold, der kunne tage imod SOE nedkastninger. Holdet gik under navnet Hvidstengruppen, og det skulle være en såkaldt modtagegruppe.

Deres opgave var at tage imod materiel, der blev kastet ned fra fly - og sørge for, at det kunne nå ud til andre modstandsgrupper i landet.

Arbejdet med at sprænge bygninger, likvidere stikkere o.l. var andre modstandsgruppers opgave.

Hvem var med i Hvidstengruppen?

Marius Fiil gik først til sin familie, da han skulle finde medlemmer til den nye modtagegruppe.

Hans søn Niels Fiil, døtrene Kirstine og Gerda Fiil samt svigersønnen Peder Bergenhammer Sørensen blev derfor alle medlemmer af Hvidstengruppen.

Derudover bestod Hvidstengruppen af:

  • Radioforhandler Niels Nielsen Kjær
  • Møller Henning Andersen
  • Dyrlæge Albert Carlo Iversen
  • Mekaniker Johan Kjær Hansen
  • Købmand Knud Christensen
  • Vognmand Anders Venning Stensgård
  • Karetmager Søren Peder Kristensen
  • Andreas Stenz
  • Jens Stenz
  • Barner Andersen
  • Svend Andersen
Portræt af Marius Fiil
© De sidste timer

Marius Fiil - Far, kroejer og modstandsmand

Marius Anton Pedersen Fiil blev født den 21. maj 1893.

I 1917 blev han gift med Gudrun Margrethe Kjuel Kristensen, og i 1934 overtog han driften af Hvidsten Kro efter sine forældre. Sammen fik Marius og Gudrun Fiil børnene Niels, Kirstine, Gerda, Ritta og Bitten.

Marius Fiil dannede Hvidstengruppen i 1943 efter selv at være blive rekrutteret af Ole Geisler. Han inddragede primært familiemedlemmer og venner fra nærområdet i modstandsarbejdet.

Marius Fiil blev anholdt af Gestapo i marts 1944. Den 29. juni 1944 blev han sammen med syv andre medlemmer henrettet i Ryvangen.

Hvor udførte Hvidstengruppen aktioner?

Hvidstengruppen nåede kun at være aktiv i ét år. Alligevel formåede medlemmerne at tage imod en del sprængstof, våben og faldskærmssoldater, der skulle vise sig afgørende i det fremtidige modstandsarbejde rundt om i Danmark.

En stor del af Hvidstengruppens succes udsprang af et velovervejet valg af nedkastningssted.

Hvidstengruppen benyttede et område ved Allestrupgård med kodenavnet ”Mustard Point”, der ikke lå særlig langt fra Hvidsten Kro.

Foto af Hvidstengruppen i aktion

Fotografi af Hvidstengruppen under en modtageaktion. Man kan bl.a. se Albert Iversen og Knud Christensen. Der er delte meninger om, hvorvidt det ovenstående foto er autentisk eller om der er tale om en rekonstruktion. Normalt blev der nemlig ikke taget fotos under modstandsgruppers aktioner.

© Purhus Lokalarkiv

Fordelene ved området var, at den tyske værnemagt ikke var placeret lige i nærheden, og at materialer og SOE-agenter ikke skulle transporteres alt for langt, før de var i ”sikkerhed”.

Derudover var der flere mosehuller i området, hvor de tømte containere kunne bortskaffes.

Hvordan blev Hvidstengruppen opdaget?

Den 13. december 1943 var begyndelsen til enden for Hvidstengruppen.

På denne dato anholdte Gestapo nemlig to faldskærmssoldater i Bruuns Gade i Aarhus, som begge var blevet hjulpet videre af Hvidstengruppens medlemmer.

Tidslinje for Hvidstengruppen

Agenterne nåede ikke at tage deres cyanid-piller, og under tortur røbede de vigtige informationer om Hvidstengruppen og andre modstandsfolk i Jylland.

Tre måneder senere, den 11. marts 1944, blev størstedelen af Fiil-familien anholdt af Gestapo – med undtagelse af Gudrun, døtrene Bitten og Ritta, samt Kirstine og Peders datter Gudrun, også kaldet Gulle.

Anders Venning Stensgård, Albert Carlo Iversen, Johan Kjær Hansen og Jens Stenz blev også anholdt.

Foto af mindesten til ære for Hvidstengruppen

I 1945 blev der rejst en mindesten til ære for de af Hvidstengruppens medlemmer, der mistede livet under 2. Verdenskrig. Stenen er placeret et par hundrede meter fra Hvidsten Kro.

© Nationalmuseet

De resterende medlemmer af Hvidstengruppen kunne dog ikke vide sig sikre endnu.

For ugen efter, den 17. marts, hentede Gestapo yderligere fem medlemmer. Det drejede sig om Søren Peder Kristensen, Niels Nielsen Kjær, Henning Andersen, Knud Christensen og Barner Andersen.

Andreas Stenz og Svend Andersen formåede at flygte til Sverige.

Hvor blev Hvidstengruppen henrettet?

Efter anholdelserne blev medlemmerne af Hvidstengruppen sendt til Aarhus arrest, hvor de blev forhørt af Gestapo.

Nogle uger senere blev mændene sendt til Horserødlejren, og den 23. maj 1944 blev de sendt videre til Vestre Fængsel i København. I slutningen af maj 1944 kom også Gerda og Kirstine Fiil til Vestre Fængsel.

Foto af Fiil børnene

Marius og Gudruns fem børn: Niels, Kirstine, Gerda, Ritta og Bitten

© Aerenlund.dk/Hvidstengruppen

Kirstine og Gerda Fiil

Kirstine og Gerda Fiil var begge døtre af Marius og Gudrun Fiil. Begge kvinder blev anholdt af Gestapo den 11. marts 1944.

Kirstine Fiil, også kaldet Tulle, var gift med Peder Bergenhammer Sørensen, der også var en del af Hvidstengruppen. Kirstine blev dømt til døden, men dommen blev ændret til livsvarigt tugthus, hvorfor hun blev sendt til Tyskland. Hun kom hjem til Danmark med De Hvide Busser i april 1945.

Gerda Fiil blev idømt to års tugthus, men slap billigt, da hun allerede den 2. august blev sendt tilbage til Vestre Fængsel, som hun senere blev løsladt fra.

Filmen Hvidstengruppen II omhandler de to kvinders skæbne efter domsafsigelsen, samt hvordan livet fortsatte efter krigens afslutning hjemme på Hvidsten Kro.

Den 25. og 26. juni 1944, lidt over tre måneder efter deres anholdelse, blev de tilfangetagne medlemmer af Hvidstengruppen alle stillet for en tysk krigsret.

Marius Fiil, Niels Fiil, Peder Bergenhammer Sørensen, Johan Kjær Hansen, Niels Nielsen Kjær, Søren Peder Kristensen, Henning Andersen og Albert Carlo Iversen blev alle dømt til døden.

Den 29. juni 1944 blev de otte mænd kørt til Ryvangen, hvor de blev henrettet med skud.

Nogle må dø, for at andre kan leve Niels Fiil i sit afskedsbrev

De resterende medlemmer af gruppen blev dømt til fængselsstraf af forskellige længder fra 2 år til livstid.

Gerda Fiil fik to års tugthus, mens Knud Kristensen og Anders Steensgaard blev idømt fire års tugthus. Kirstine Fiil, Jens Stenz og Barner Andersen blev dømt til tugthus på livstid.

Otte medlemmer af Hvidstengruppen måtte lade livet den 29. juni 1944 efter at være blevet idømt dødsstraf af en tysk krigsret for deres involvering i illegalt modstandsarbejde.

Portræt af Marius Fiil
© De sidste timer

Marius Fiil

Født: 21. maj 1893
Henrettet: 29. juni 1944

Portræt af Niels Fiil
© De sidste timer

Niels Fiil

Født: 12. juni 1920
Henrettet: 29. juni 1944

Portræt af Peder Bergenhammer Sørensen
© De sidste timer

Peder Bergenhammer Sørensen

Født: 3. juni 1914
Henrettet: 29. juni 1944

Portræt af Albert Iversen
© Purhus Lokalarkiv

Albert Iversen

Født: 28. september 1895
Henrettet: 29. juni 1944

Portræt af Henning Andersen
© Axel Holm: Hvidstengruppen

Henning Andersen

Født: 16. juli 1917
Henrettet: 29. juni 1944

Portræt af Niels Nielsen Kjær
© Axel Holm: Hvidstengruppen

Niels Nielsen Kjær

Født: 2. april 1903
Henrettet: 29. juni 1944

Portræt af Søren Peter Kristensen
© De sidste timer

Søren Peter Kristensen

Født: 20. august 1887
Henrettet: 29. juni 1944

Portræt af Johan Kjær Hansen
© Purhus Lokalarkiv

Johan Kjær Hansen

Født: 7. april 1907
Henrettet: 29. juni 1944

Da den danske befolkning fik nys om henrettelserne udløste det voldsom vrede, og den 26. juni 1944 begyndte en folkestrejke i København at tage form.

Den 30. juni 1944 udviklede den Københavnske Folkestrejke sig til en generalstrejke med flere sammenstød mellem danskerne og værnemagten.

Hvidstengruppen II sætter fokus på de efterladte

Den 25. december får filmen "Hvidstengruppen II: De efterladte” premiere.

Filmen er en opfølger til “Hvidsten Gruppen” fra 2012 og fokuserer på de medlemmer, der ikke blev henrettet.

Trailer til Hvidsten Gruppen II: De efterladte

Læs mere om Hvidstengruppen

  • Axel Holm: Hvidsten Gruppen
  • Peter Laursen: Hvidsten-gruppen som Barner Andersen oplevede den
  • Filmen Hvidsten Gruppen fra 2012