Kl. 8.15 den 6. august 1945 så indbyggerne i Hiroshima et kraftigt lysglimt på himlen.
Dernæst lød et øredøvende brag, inden en gigantisk paddehattesky rejste sig ca. 12 km over den japanske by.
Amerikanske fly havde netop smidt en atombombe over Hiroshima med samme styrke som ca. 16.000 tons TNT-sprængstof for at tvinge Japan til at kapitulere.
Undersøgelser har vist, at ca. 90 procent af de japanere, som befandt sig inden for en radius af 1 km fra bombens nedslagspunkt, blev dræbt øjeblikkeligt.
Bombens destruktion var dog meget koncentreret, og på en afstand af ca. 5 km fra ground zero havde de fleste god mulighed for at overleve den umiddelbare eksplosion.
Så godt som alle bygninger i Hiroshima inden for 2,5 km fra sprængstedet blev jævnet med jorden.
Det anslås, at ca. 140.000 mennesker ud af en befolkning på ca. 350.000 døde i 1945 som følge af atombomben over Hiroshima.
I de efterfølgende år fortsatte radioaktiv stråling dog med at kræve ofre.
Mange overlevende fik ødelagt celler og væv i kroppen, og et par år efter angrebet registrerede forskerne de første tilfælde af kræft.
Et kvalificeret bud er, at ca. 60.000 mistede livet til strålesyge i årtierne efter krigen.