Hvor intelligente var nazisterne?

Hvor høj var nazisternes intelligens? Det afslører rapporter fra retsopgøret efter 2. verdenskrig.

Nazister blev IQ testet inden retssag

Hermann Göring, der er en af de mest latterliggjorte nazister, var faktisk alt andet end dum. Det fortæller dokumenter fra retsopgøret efter 2. verdenskrig. Faktisk var stort set alle de topnazister, der blev stillet for retten i Nürnberg, pænt intelligente.

Konklusionen stammer fra den amerikanske psykiater Douglas Kelley, som før retssagen fik til opgave at afklare, om de anklagede topnazister var mentalt raske nok til at gennemføre en retssag.

Nazister scorede højt på IQ testen

Kelley udførte en lang række prøver på nazisterne – deriblandt også en IQ-test, der bruges til at vurdere en persons intelligens.

Testen viste, at tre ud af de 21 anklagede nazister havde en IQ på lidt over 100 og derfor kunne siges at være gennemsnitligt intelligente. Resten af Hitlers tidligere håndlangere endte enten i kategorien “meget intelligent” eller “superintelligent”.

Topscoreren var økonomiminister og bankchef Hjalmar Schacht, der opnåede 143.
Selvom Hermann Göring ikke havde den højeste intelligens-kvotient, scorede han ganske højt: 138 – i øvrigt det samme som Hitlers efterfølger, Karl Dönitz.

Arthur Seyss-Inquart. IQ 143. Rigskommissær for Holland

Nazister scorede højt på IQ testen

Ud over IQ-testen udsatte Kelly også nazisterne for flere personlighedsprøver. Han håbede at finde frem til en bestemt brist i nazisternes personlighed, som kunne forklare, hvorfor de deltog i Det tredje riges brutale uhyrligheder.

Til Kellys store skuffelse viste nazisterne sig at være ganske almindelige, småkedelige mennesker. De var ikke mere voldelige eller følsomme end andre, og de fleste havde ganske ordinære familieliv.

Til sidst måtte en desillusioneret Kelly erkende, at nazisternes ganske vist var superintelligente, men de adskilte sig ikke fra andre mennesker.

Julius Streicher. IQ 106. Redaktør for ­“Der Stürmer”