Efter afslutningen på krigshandlingerne i Europa mødtes sejrherrerne fra USA, Storbritannien og Sovjetunionen i den tyske by Potsdam for at beslutte Tysklands skæbne i kølvandet på 2. verdenskrig.
Lederne fra de tre lande besluttede, at Øst- og Vesttyskland skulle betale en samlet krigsskadeserstatning, som svarede til 2,6 billioner nutidskroner (2.600.000.000.000 kr.) til de allierede.
Erstatningen skulle dog ikke betales som penge, men i form af fx maskiner, fabriksanlæg, skibe, udenlandske aktier, patenter og naturressourcer som bl.a. stål og kul. Desuden blev millioner af tyskere sat til at udføre tvangsarbejde for de allierede i miner, landbrug eller industrien.
Winston Churchill, Harry S. Truman og Josef Stalin mødtes i sommeren 1945 for at besegle Tysklands skæbne.
Ofrene fører stadig retssager
De fleste sager om krigsskadeserstatning blev afsluttet i 1950'erne, men på nogle områder fortsætter de juridiske tovtrækkerier stadig.
Tyskland har senest lagt sag an mod Italien ved FN's internationale domstol i en sag, som trækker spor tilbage til 2012. Her fastslog den samme domstol, at Tyskland ikke kan retsforfølges af lande, hvis borgere har været ofre for Det tredje riges forbrydelser. Alligevel har italienske domstole indledt 25 nye retssager mod Tyskland.
Ifølge den tyske regering er målet med den nye retssag ved den internationale domstol at sikre, at italienske domstole “ikke længere kan føre civile sager mod Tyskland baseret på overtrædelser af den internationale humanitære folkeret begået af det tyske rige”.
