Tyskland krig berlin

Hvordan fik Tyskland råd til krig?

Deutsches Bundesarchiv/Wikipedia

Efter nederlaget i 1. verdenskrig blev Tyskland pålagt at betale 226 billioner rigsmark i guld som krigsskadeserstatning til sejrherrerne.

Landet blev drænet for værdier, og da Hitler kom til magten og satte gang i oprustningen, havde han brug for penge og beordrede pengeoverførslerne til fx England og Frankrig standset.

Samtidig var det helt afgørende at bekæmpe den løbske inflation, så regeringen fastfrøs lønningerne, mens firmaer med en profit ­­på over seks procent blev brandbeskattet.

Hitler stimulerede lysten til investeringer med et loft over bankernes udlånsrenter på 4,5 procent og satte gang i mange offentlige anlægsarbejder.

I 1933 arbejdede 660.000 tyskere i bygge- og anlægsbranchen, og tre år senere var tallet to millioner­. Pengene kom fra salg af statsobligationer.

I 1936 iværksatte nazisterne fireårsplanen, der skulle gøre Tyskland klar til krig.

Industrien fik ordre til at anlægge olieraffinaderier, stålværker og aluminiumsfabrikker, og snart tikkede den ene kæmpe ordre efter den anden ind på våbenfabrikanternes kontorer.

Regningen blev også denne gang betalt med lånte penge fra salg af statsobligationer.

Føreren regnede med, at han en dag kunne komme statsunderskuddet til livs og redde den overophedede økonomi ved at erobre andre lande med råvarer.