Hvorfor bar kamikazepiloter pandebånd?

Kamikazepiloternes pandebånd har eksisteret i mange år og har en stor symbolsk betydning.

Samuraierne var de første til at bære pandebåndet, der holdt sved væk fra øjnene.

© ALBUM/SCANPIX

Pandebånd for tordenguder

Pandebåndene var en del af den japanske krigsgarderobe under 2. verdenskrig. Den japanske admiral Soemu Toyoda forstærkede traditionen den 21. marts 1945, da han skrev ordene “tordenguderne” på 15 pandebånd og gav dem til kamikazepiloterne.

Det rød-hvide bånd hedder “hachimaki” og har eksisteret i Japan i flere århundreder. Det symboliserer udholdenhed, anstrengelse og mod for den, der bærer det. Båndet var oftest prydet af en rød sol, der refererer til landets navn “Nihon” – solens oprindelse.