U.S. Air Force photo

Hvorfor hed flyet Flyvende Fæstning?

Flyet fik flere og flere maskingeværer i løbet af krigen, indtil der til sidst ikke var en eneste blind vinkel, fjenden kunne udnytte.

Journalists begejstring fik navngivet bombeflyet

Da Boeing-fabrikkerne demonstrerede den nyudviklede B-17 i 1935, blev en journalist så imponeret over bombeflyets fem maskingeværer, at han beskrev det som “en flyvende fæstning”.

Producenten tog ordene til sig, og B-17 fik officielt tilnavnet Flying Fortress.

Flyvende fæstninger skulle kunne forsvare sig selv

Journalisten havde dog ikke selv fundet på betegnelsen. Flere flyeksperter kaldte i 1930’erne store og svært bevæbnede bombefly, der i teorien kunne forsvare sig selv mod jagere, for flyvende fæstninger.

Det var netop sådan en rolle, Boeings firemotorede kæmpe skulle udfylde i det amerikanske luftvåben.

Den første Flyvende Fæstning dumpede i selvforsvar

Da Den Flyvende Fæstning blev indsat i kamp under 2. verdenskrig, viste flyet sig dog at være håbløst underbevæbnet.

Hver ny udgave fik flere maskingeværer monteret, indtil antallet nåede op på 13. Og det var stadig ikke nok.

Det amerikanske luftvåben led voldsomme tab, indtil det omsider lykkedes at fremstille jagerfly, der havde rækkevidde nok til at følge B-17’eren til målet.

B-17’eren var hårdfør og vendte ofte hjem på trods af fx gennem­hullede vinger. Et fly holdt sig endda på vingerne, efter at det kolliderede i luften med et tysk jagerfly.

Shutterstock

To fjernstyrede maskin­geværer i hage­tårnet blev betjent af bombeskytten og skulle ­beskytte imod frontalangreb.

Shutterstock

Agterskytten beskyttede flyets sårbare bagende. Dette var en af de sidste tilføjelser, inden flyet begyndte at blive masse­produceret.

Shutterstock

Med tiden blev B-17’eren dog et af de vigtigste fly under krigen og med i alt 12.731 maskiner også det tredjemest producerede bombefly i verden.

Flyvende Fæstninger smed i alt 630.000 tons bomber over Nazi-tyskland og landets besatte områder – mere end noget andet amerikansk fly under 2. verdenskrig.

Tyskerne selv kaldte B-17’eren for “Det Flyvende Pindsvin”, fordi flyet ikke kunne angribes sikkert fra nogen vinkel. Desuden krævede det i gennemsnit 20 fuldtræffere, før en Flyvende Fæstning gik ned.

Da de tyske jagerpiloter kun ramte med ca. 2 pct. af deres skud, skulle en pilot altså bruge tusind skud på at nedlægge et enkelt af bombeflyene.

©

Hver mand betjente maskingeværer

Bortset fra de to piloter skulle alle 10 besætningsmedlemmer deltage i forsvaret af deres fly, uanset hvilke andre opgaver de havde ombord.

Den sidste og bedst bevæbnede udgave af Den Flyvende Fæstning havde ingen blinde vinkler, jagere kunne udnytte.