Japanernes værste krigsforbrydelser

Den japanske besættelse af Fjernøsten udvikler sig til et orgie i vold og undertrykkelse af civilbefolkninger, krigsfanger og vesterlændinge.

Den japanske besættelse af Fjernøsten udvikler sig til et orgie i vold og undertrykkelse af civilbefolkninger, krigsfanger og vesterlændinge.

Hongkong, Storbritanniens kronkoloni i Kina, falder i løbet af få uger, da Japans styrker i 1941 indleder deres lynfelttog hen over Fjernøsten.

Besættelsen bliver et varsel om livet under japansk herredømme, for erobrerne går amok i at orgie af drab og voldtægt. Med de japanske troppers fremmarch følger ekstrem undertrykkelse af lokale befolkninger, civile vesterlændinge og allierede krigsfanger over hele Fjernøsten.

Soldaterne opmuntres fra højeste sted til at slippe al menneskelighed og behandle enhver i deres magt med nådesløs brutalitet. Terrormetoderne skulle skræmme alle fra at gøre modstand.

Kæmpebordeller til soldaterne

Op mod 200.000 kvinder holdes som sexslaver af de japanske styrker. Først lokker og snyder hæren koreanere og kinesere til at blive “komfortkvinder”, men siden tvinges piger fra hele Østasien i prostitution. Voldtægt hører også til dagens orden – alene i Hongkong misbruges 10.000 kvinder på én måned.

Voldtægten af Nanjing

I slutningen af 1937 indtager japanske tropper den kinesiske regeringsby Nanjing, og over seks uger slagter de op imod 300.000 civile og krigsfanger. Titusinder af kvinder voldtages og bliver bagefter slået ihjel – nogle ved at få bajonetter eller bambusspyd stukket op i underlivet.

Singapores kinesere udrenses

200 medlemmer af det frygtede japanske militærpoliti Kempeitai fører i februar og marts 1942 an i en massakre på etniske kinesere i Singapore. Næsten 100.000 mænd mellem 18 og 50 år bliver systematisk myrdet, fordi japanerne opfatter dem som en potentiel sikkerhedstrussel.

Java bliver en slavelejr

På hovedøen i Hollandsk Ostindien bliver mellem 4 og 10 mio. javanesere udskrevet til tvangsarbejde for japanerne. Én af deres opgaver er at afmontere hele fabriksanlæg og jernbanestrækninger, som afskibes til Japan og Manchuriet. 270.000 javanesere sejles bort til slavearbejde andre steder, og kun 52.000 vender levende hjem.

Dødens jernbane

Japanerne tvinger i 1942-43 180.000 asiatiske arbejdere og 60.000 allierede krigsfanger til at anlægge 415 km jernbane gennem junglen fra Bangkok i Siam til Rangoon i Burma. På ruten bygger de bl.a. en bro over floden Kwai. Mishandling og umenneske­lige arbejdsforhold koster hver anden slavearbejder og hver fjerde krigsfange livet.

Manila lægges i ruiner

Da amerikanerne i februar 1945 rykker frem mod den filippinske hovedstad, myrder japanske tropper hver 10. af byens én mio. indbyggere. Massakren begrundes med, at lokale filippinere skal forhindres i at falde japan­erne i ryggen. Massakren og de efterfølgende kampe lægger stor dele af Manila i ruiner.

Dødsmarchen på Bataan

Omkring 10.000 amerikanske og filippinske krigsfanger dør i april 1942 under en dødsmarch på Bataan-halvøen i Filippinerne. Over seks dage driver japanerne de afkræftede fanger mod en fangelejr 100 km væk uden mad og drikke. Fangevogterne dræber alle, som ikke kan følge med eller falder om på turen.

Krigsfanger på menuen

På Ny Guinea dyrker flere japanske enheder kannibalisme. En indisk krigsfange oplever i en lejr på Ny Guinea, hvordan de japanske vagter dagligt henretter og fortærer en af fangerne. I nogle tilfælde er kannibalismen et udslag af sult, men ofte har fortæringen af fjendens kød rituel karakter blandt japanske officerer.

Helvedesskibene

Allierede krigsfanger sejles i stort tal til Japan for at arbejde. På skibene mases de sammen på alt for lidt plads, og mange dør af tørst, hede og luftmangel. Fartøjerne markeres ikke som fangeskibe, og flere sænkes med fanger i lasten af allierede ubåde.