Japans “trøstepiger” er igen årsag til diplomatisk krise
Over 70 år efter 2. verdenskrig skaber mindet om de tusindvis af sydøstasiatiske kvinder, der blev tvunget til at prostituere sig for japanske soldater, stadig røre.
En statue opført til minde om de tusindvis af sydøstasiatiske kvinder, der af den japanske hær blev tvunget til prostitution under 2. verdenskrig, har vakt vrede i Japan.
På en rustfarvet piedestal i den amerikanske by San Francisco står en statue af tre unge østasiatiske kvinder.
Kvinderne knuger hinanden i hænderne, mens de stirrer stædigt ud mod verden.
Statuen er nyopført, men såret, som de tre figurer repræsenterer, er gammelt.
Rejst til ære for sexslaver
Statuen af kvinderne blev rejst tidligere i efteråret til minde om de op mod 200.000 østasiatiske kvinder, som før og under 2. verdenskrig, blev holdt som sexslaver – eller “trøstepiger” på japanske soldaterbordeller.
Bordellerne blev oprettet af den japanske hær og havde til formål at højne moralen blandt landets soldater.
Frem til begyndelsen af 1930’erne var de prostituerede primært fattige kvinder, som havde desperat brug for penge, men efterhånden som Japan besatte store dele af Sydøstasien, kom kvindelige krigsfanger fra især Korea, men også fra lande som fx Kina og Filippinerne, til at udgøre bordellernes prostituerede.
Kvinderne havde ingen mulighed for at slippe væk, og de blev både sultet og mishandlet på bordellerne, der ofte var placerede langs den japanske hærs frontlinje.
"Trøstepiger" fra Korea med en japansk soldat.
Japansk by vil ophæve samarbejdet
Selvom statuen er opført af private, underskrev borgmesteren i San Francisco – Edwin Lee – for ganske nylig en erklæring om, at byen accepterer statuen, der bærer inskriptionen:
”Dette monument vidner om de hundredtusindvis af kvinder og piger, der eufemistisk kaldes ”trøstepiger,” og som blev holdt som sexslaver af de japanske kejserlige væbnede styrker i tretten asiatiske stillehavslande fra 1931 til 1945”.
Det har ifølge flere internationale medier, herunder det britiske medie BBC og den amerikanske avis The New York Times, vakt røre i Japan.
Siden 1957 har San Francisco og den japanske by Osaka været “søsterbyer” med fokus på bl.a. kulturudveksling og særlige tilbud for studerende fra de to byer.
Men borgmesteren i Osaka, Hirofumi Yoshimura, har nu truet med at ophæve alle bånd til den californiske storby – i vrede over statuen.
Tidligere anledning til diplomatiske kriser
Det er langt fra første gang, at referencer til Japans brug af sexslaver under krigen skaber diplomatisk røre.
Udmeldingen fra den japanske borgemester kommer kun få uger efter, at den japanske regering protesterede over, at Sydkorea inviterede en tidligere trøstepige med til en officiel middag i den sydkoreanske hovedstad Seul, hvor bl.a. den amerikanske præsident, Donald Trump, deltog.
Og tidligere på året skabte en anden statue af en koreansk trøstepige røre i Japan.
Statuen blev opført i december 2016 nær det japanske konsulat i den sydkoreanske by Busan, og den medførte, at Japan i januar 2017 trak både sin konsul og sin ambassadør ud af landet.
Først i april 2017 var de på plads igen.
Forbrydelser mod menneskeheden
FN har tidligere fastslået, at Japans systematiske voldtægt af koreanske kvinder og piger, og udnyttelsen af dem som ”trøstepiger” før og under 2. verdenskrig var en forbrydelse mod menneskeheden.
Bl.a. derfor har Japan af flere omgange (bl.a. i 1965, 1993 og 2015) beklaget sine handlinger under 2. verdenskrig – herunder også udnyttelsen af de såkaldte trøstepiger.
Japans gentagne beklagelser er netop en af årsagerne til den nuværende konflikt.
I forbindelse med 70 års-jubilæet for Japans overgivelse i 1945, gav Japan i december 2015 en officiel undskyldning til de titusindvis af koreanske kvinder, der blev holdt som sexslaver af den japanske hær.
Dengang citerede den japanske udenrigsminister, Fumio Kishida, den japanske premierminister, Shinzo Abe, for at have udtrykt sin “inderligste undskyldning og dybe anger over for alle kvinder, der som trøstekvinder oplevede så megen lidelse og blev påført psykologiske og fysiske skader, som ikke kunne kureres.”
Udenrigsministeren understregede samtidig, at Japan var “smertefuldt klar over sit ansvar”.
Undskyldning er ikke nok
I forbindelse med undskyldningen oprettede Japan – foranlediget af et krav fra den sydkoreanske regering – en fond på 1 mia. Japanske Yen – svarende til ca. 56. mio. kr. til de få overlevende trøstepiger og deres nulevende efterkommere.
Undskyldningen blev “endegyldigt” accepteret af den sydkoreanske regering, og Sydkorea forpligtigede sig ifølge aftalen til ikke længere at sætte Japan i international forlegenhed over udnyttelsen af trøstepigerne under krigen.
For de japanske myndigheder er der derfor sat punktum i sagen om trøstepigerne.
For mange sydkoreanere var den japanske undskyldning i 2015 dog kun et lille plaster på et stadigt stort sår, og aktivister i og uden for Sydkorea kæmper derfor stadig for at holde erindringen om de mange kvinders grufulde skæbne i live.
De håber, at de ved at holde erindringen i live samtidig kan sætte et generelt fokus på misbruget af kvinder, som følger i kølvandet på krig.