Jøder og tyskere flygtede fra Ukraine
Efter 2. verdenskrig blev byen Zolkiew en del af ukraine. Ukrainerne hadede jøder og forfulgte nådesløst etniske tyskere. Først måtte Beck flygte mod vest, snart efter måtte Clara og hendes familie også rejse.
Fra flygtninge hører Clara om nazisternes ghettoer, hvor jøder gennes sammen og udsultes, før de køres til udryddelseslejre.
Tysker flygtede fra sin hjemby
Allerede en måned før Nazityskland kapitulerede steg tyskeren, Valentin Beck, hans kone og datteren Ala på et tog og kørte mod vest – væk fra truende ukrainske militsfolk. I Polen var han blevet lovet, at han kunne overtage en gård efter en jødisk familie, der var omkommet i holocaust.
Beck holdt ved brevskriveri kontakten ved lige med den jødiske Clara og hendes familie op igennem 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne.
Familien Beck hædret i Yad Vashem
I 1995 blev Valentin og Julia Beck æret for deres modige indsats ved en højtidelighed i Yad Vashem - Jerusalems store videns- om mindecenter for holocaustofrene. 200 efterkommere af de 18 jøder, der reddede livet ved at skjule sig under ægteparrets hus, mødtes. Datteren Ala deltog også, hun boede i Krakow, Polen.
Jøder flygtede til Israel
For at komme væk fra Zolkiew, måtte Clara og hendes forældre køre med de samme kreaturvogne, som fragtede jøder til kz-lejren. Faderen overtog i første omgang en oliemølle i den polske by Legnica, men tanken om, at jøderne kunne få deres egen stat, lokkede dem til at rejse til Palæstina i 1946. I 1957 flyttede Clara til New York med sin mand. Hun har i dag to sønner og fem børnebørn.
Ligesom Becks og Claras familie forlod familien Patrontasch og familien Melman Zolkiew i 1945. Da staten Israel blev udråbt, emigrerede de til den nyfødte nation og endte med at komme til at bo i samme gade, som Clara og hendes forældre. "Lille Zolkiew" kaldte de i spøg deres kvarter. De tre familier forblev nære venner.