I 1998 imponerede instruktøren Steven Spielberg og skuespilleren Tom Hanks med krigsfilmen “Saving Private Ryan”. Filmens åbningsscene af landgangen ved Normandiet under D-dag i 1944 rykkede grænserne for, hvor eksplicit og gribende krig kan skildres.
Tre år senere rippede Spielberg og Hanks igen op i USA’s krigstraumer med “Kammerater i krig”, der følger en gruppe soldater fra Easy-kompagniet, der var en del af det amerikanske 506. faldskærmsbårne infanteriregiment under 2. verdenskrig. Produktionen krævede 10.000 statister, 500 taleroller og et budget på 840 millioner kr. – hvilket gjorde den til verdens dyreste TV-serie.
Heldigvis var “Kammerater i krig” alle pengene værd. Den rå realisme, der gjorde “Saving Private Ryan” uforglemmelig, gennemsyrer hvert eneste afsnit, som blev skabt i samarbejde med overlevende veteraner fra Easy-kompagniet.
Se traileren til “Kammerater i krig”
Lufthavn vakte krigen til live
“Kammerater i krig” er baseret på historikeren Stephen Ambroses bog af samme navn samt opfølgeren “D-dag” om Easy-kompagniet og soldaternes oplevelser i Europa under de sidste måneder af 2. verdenskrig. Ambrose tyggede sig igennem et utal af soldaternes personlige breve og dagbøger og interviewede krigsveteraner i hundredvis af timer over en periode på seks år.
Resultatet er en utrolig detaljeret og personlig gengivelse af 2. verdenskrig – fortalt af de soldater, som oplevede rædslerne på egen krop og sjæl. Og TV-serien har held til at omskabe bogsiderne til brutal underholdning uden at gå på kompromis med fakta.
Eller som krigsveteranen William Guarnere fra Easy-kompagniet sagde efter premieren: “Det er umuligt at gengive begivenhederne fuldstændig perfekt. Men jeg vil sige, at serien er så nøjagtig som overhovedet mulig”.
Veteraner huskede forkert begravelse
Serien: Blithe bliver dræbt af kugle i halsen
I 3. afsnit bliver soldaten Albert Blithe ramt i halsen. Han overlever, men i efterskriftet afsløres det, at Blithe aldrig kom sig over skudsåret og døde i 1948.
Virkeligheden: Blithe døde af nyresvigt
Flere fra Easy-kompagniet huskede forkert, da de fortalte Stephen Ambrose, at de gik til Blithes begravelse i 1948. Blithe overlevede sine sår og deltog bl.a. i Koreakrigen. Han døde i 1967 af nyresvigt.
Den nøjagtige skildring af Easy-kompagniets kampe i Europa er særlig imponerende, taget i betragtning af at det meste af “Kammerater i krig” blev filmet ved den gamle lufthavn og flyfabrik Hatfield Aerodrome på 445 hektar i Hertfordshire, England. Her blev der bl.a. bygget en standardiseret by, som vha. små forandringer kunne agere hele 11 forskellige europæiske byer og landsbyer.
På intet tidspunkt bryder kulisserne illusionen om, at vi befinder os i Europa midt under krigens rædsler. Alt fra soldaternes benhårde træning i USA til tyskernes Ardenner-offensiv i Bastogne er genskabt med en nidkær sans for den historiske detalje.
Autenticitet var også essentiel i seriens mange kostumer og våben; fx er de amerikanske soldaters M1 Garand-rifler er ægte og stammer fra krigen. I kampscenerne affyres de af skuespillerne med løst krudt.
Kz-lejr var allerede befriet
Serien: Easy-kompagniet befrier udsultede kz-fanger
Et af seriens mest uforglemmelige øjeblikke indtræffer, da Easy-kompagniet opdager kz-lejren Kaufering i Sydtyskland og tager imod de afkræftede fanger, der hulkende stavrer dem i møde.
Virkeligheden: Kz-lejr var befriet, før kompagniet ankom
Kaufering var blevet befriet, få dage inden Easy-kompagniet nåede til lejren. Der var kun få levende fanger tilbage, da nazisterne havde sendt de fleste på en dødsmarch til andre koncentrationslejre.
Et af “Kammerater i krigs” mest enestående aspekter er, at hvert afsnit indledes af interviews med de gamle veteraner fra Easy-kompagniet, der husker tilbage på deres oplevelser knyttet til de begivenheder, afsnittet handler om. Sådan bliver samspillet mellem virkelighedens soldater og den fiktive serie utrolig stærkt og giver en snert af dokumentar.
Det er dog værd at bemærke, at når serien så stædigt bygger på Easy-kompagniets erindringer, rummer det også nogle faldgruber: Fx stilles piloterne, der skal bringe faldskærmstropperne frem til målet, ofte i et dårligt og lettere inkompetent lys. Men det er baseret på soldaternes opfattelse af de kaotiske flyvninger – ikke hvad der egentlig skete i cockpittet.
Som i al anden historisk fiktion er der også flere steder, hvor autenticiteten har måttet vige for dramaturgi og forståelse. Soldaterne tager således hjelmene af flere gange, så seeren ved, hvem der er hvem, selvom det nok sjældent skete i en krigszone.
Kompagniet drak Görings vin
I serien: Soldaterne indtager Hitlers sommerhus
Efter Hitlers selvmord den 30. april indtager Easy-kompagniet diktatorens forladte ferieresidens “Berghof”. Soldaterne tømmer Görings vinkælder og fejrer, at krigen for deres vedkommende er slut.
Virkeligheden: Menige drak sig plørefulde
Det er uvist, om Easy-kompagniet var de allerførste, der kom til “Berghof”. Sikkert er det, at de tømte Görings dyre flasker. Flere soldater blev set kørende beruset gennem byen Berchtesgaden om natten.
Bliver aldrig overgået
Det er altid muligt at finde fejl i historisk fiktion, men sammenlignet med langt de fleste film og serier er og bliver “Kammerater i krig” imponerende autentisk. Og som en skildring af en gruppe specifikke soldaters oplevelse er serien intet mindre end uovertruffen.
Mere end to årtier efter premieren er den på mange måder stadig ikke blevet overgået.
