Et af 2. Verdenskrigs blodigste slag udspillede sig mellem den 16. december 1944 og den 16. januar 1945, da tyskere og allierede tørnede sammen i Ardennerne mellem Belgien og Luxemborg.
Slagmarken i de vidtstrakte højdedrag har hidtil været uudforsket, for sporene efter slaget lå gemt i et uvejsomt terræn og under træernes tætte kroner.
Men nu gør ny teknologi det muligt at se gennem skovens dække og udforske krigsskuepladsens hemmeligheder, viser et nyt studie.
I en artikel i tidsskriftet Antiquity beskriver Birger Sticelbaut, arkæolog ved universitetet i Ghent i Belgien, og hans kolleger, hvordan de har undersøgt skovområdet med lidar (light detection and ranging).
Metoden går ud på – ved hjælp af laserstråler sendt fra en drone – at måle afstanden fra jorden til dronen. Målingen viser små højdeforskelle i landskabet og danner grundlag for et 3D-billede af skovbunden.
Forskerne har kortlagt en række hidtil ukendte detaljer som fx artilleristillinger (markeret med lilla), bombekratere (sort) og nedgravede forsvarsstillinger (blåt).
Teknologiens hjælp er afgørende, da luftfotografier ikke kan gennemtrænge trækronerne på den flere hundrede kvadratkilometer store slagmark, og terrænet er for ufremkommeligt at undersøge til fods.
Kortlægning skal beskytte skoven
Metoden har indtil nu hjulpet forskerne med at identificere ca. 1000 nye detaljer som fx artilleristillinger, udgravede forsvarsstillinger og bombekratere.
Fundene supplerer de historiske beretninger fra slaget, som Hitler indledte i et desperat forsøg på at vende krigslykken efter de allieredes fremrykning efter D-Dag i juni 1944.
Offensiven mislykkedes, og fire måneder senere måtte tyskerne overgive sig.
Arkæologerne håber, at kortlægningen kan få myndighederne til at anerkende området som krigsminde.
“Anerkendelsen som krigsminde kunne hjælpe med at beskytte området mod destruktive tiltag som fx skovrydning”, skriver forskerne.