Sovjetisk antiluftskyts tyndede ud i transportflyene i de to lufthavne i Gumrak og Pitomnik, selvom tyskerne kontrollerede lufthavnene. Samtidig erobrede Den Røde Hær flere af tyskernes lufthavne mod vest.

Luftwaffe skulle holde hæren i live

Beregninger viste, at Den 6. Armé skulle bruge omkring 500 tons forsyninger om dagen for at overleve. Det tyske luftvåben fik til opgave at levere dem, men piloterne formåede kun at fragte 150 tons mad og ammunution ind om dagen.

Da ringen lukkede sig om Den 6. Armé i november 1942, forsøgte tyskerne at iværksætte en gigantisk luftoperation.

Militære eksperter vurderede, at de 200.000 indespærrede soldater havde brug for 500 tons forsyninger hver eneste dag. Luftwaffe hentede fly fra alle frontafsnit til at hjælpe med opgaven, som hurtigt viste sig umulig.

I januar var hestene slagtet, og Den 6. Armé løbet næsten tør for diesel. Tyske forsyningstropper slæbte maden og den sparsomme ammunition frem til fronten på slæder.

Selv mens tyskerne stadig kontrollerede de to lufthavne i Gumrak og Pitomnik, formåede Luftwaffes piloter kun at fragte omkring 150 tons mad og ammunition ind om dagen.

Sovjetisk antiluftskyts tyndede ud i transportflyene, og samtidig erobrede Den Røde Hær flere af tyskernes lufthavne mod vest. Dermed tvang de piloterne til at lette fra nye landingsbaner længere og længere væk fra Stalingrad.

Efter Gumraks fald stod Luftwaffe over for en umulig opgave. Alt blev fremover kastet ned med faldskærm, og forsyningerne faldt lige så ofte i russernes hænder som i de tyske.