Under 2. verdenskrig blev allierede bombefly i stort antal skudt ned over Tyskland. Flyene skulle pansres bedre – dog ville de blive for tunge, hvis hele maskinen blev pansret, så hvilke dele skulle forstærkes?
Det problem fik en enhed af matematikere til opgave at løse. Til hjælp fik de diagrammer over placeringen af skudhuller på de hjemvendte fly. Optællinger viste, at tyskerne især ramte vinger og flykrop. Ingeniørerne foreslog derfor at forstærke disse.
Abraham Wald studerede diagrammer over placeringen af skudhuller (røde prikker). Diagrammet er ikke originalt.
Matematikeren Abraham Wald viste sig helt uenig. Han påpegede, at ingeniørerne kun havde undersøgt skudhuller i de fly, der vendte tilbage.
Men hvis flyet fx havde fået vingerne gennemhullet, så betød det reelt, at disse skudhuller ikke var farlige – flyet nåede jo hjem.
Ifølge Wald skulle man i stedet forstærke de dele af flyet, hvor man havde fundet færrest skader som fx i cockpittet og motorerne, for fly, der blev ramt disse steder, nåede øjensynligt aldrig tilbage, så det måtte være de mest sårbare dele.
Luftvåbnet bøjede sig, og Abraham Wald reddede dermed tusinde