Bundesarchiv, B 145 Bild-P054320 / Weinrother, Carl / CC-BY-SA 3.0
Rigsdagen Berlin

Myten om Rigsdagen

I historiebøgerne bliver kampene om den tyske Rigsdag omtalt som nogle af de mest indædte under 2. verdenskrig.

Kampene om Rigsdagen svære at bekræfte

Russiske kilder fortæller, at helt op til 500 russiske kampvogne og 24.000 soldater deltog i slaget mod flere hundrede tyske soldater og SS-folk, der gjorde fanatisk modstand i to døgn. Tyskerne havde endda gravet en dyb vandgrav omkring Rigsdagen, noterede russerne. Og efterfølgende kunne man tælle en million skudhuller i bygningens indre.

Nærmere enkeltheder om kampene er svære at finde – muligvis fordi de aldrig fandt sted som beskrevet. Rigsdagen blev forsvaret af SS-divisionen Charlemangne, som på dette tidspunkt bestod af mindre end 50 mand. Om de besad styrken til et så indædt forsvar er tvivlsomt, og Rigsdagen havde i hvert fald ingen ideologisk værdi for nazisterne.

Muligvis handlede det mere om medaljer og pensioner, da fortællingerne om russernes store vanskeligheder i Rigsdagen spredte sig. Og via Moskva vendte beretningerne tilbage til Tyskland og de gamle SS-veteraner, der nu solede sig i rygtet om deres heltemodige forsvar.

Interview med Ernst Bittcher om kampene om Rigsdagen

Alle historiebøger beskriver de hårde kampe om Rigsdagen. Og De fortæller, at De uden problemer kunne gå over Königsplatz med mad og kaffe?

“Bortset fra bombardementet ved middagstid den 30. april var her ingen kampe – ikke engang snigskytter, som ellers skød så snart de så én. Om eftermiddagen trængte en russisk deling ind i nordfløjen og blev indkapslet af en lille SS-styrke.

Den 1. maj om eftermiddagen drev SS russerne ud med flammekastere. To af mine venner var med og blev såret. De kunne i al fredsommelighed gå til lazarettet. Og i løbet af natten forsvandt tyskerne frivilligt gennem tunneller, så Den Røde Hær kunne tage Rigsdagen uden kamp. I kælderen sad hundreder af civilister og enkelte soldater, der overgav sig”.

Hvordan opstod myten?

“Den opstod i Sovjet, så hele verden kunne forstå sejrsøjeblikket, da den røde fane vajede over nazismens centrum. Siden skrev alle af efter hinanden. Hovedsagen har altid været, at der blev kæmpet, skreget og udgydt blod”.

Hvem står bag myten?

“Det hele bygger på en beretning fra SS-manden Willi Rogmann, som var med i Leibstandarte Adolf Hitler. Han skrev en bog om sine oplevelser i Rusland og Frankrig, og hvordan han blev såret syv gange. Han var langt væk, ved Potsdamer Platz, og beskriver alligevel om de hårde kampe i Rigsdagen. I virkeligheden holdt de russiske soldater en kamppause, som sparede mange hundrede soldaters liv. De havde tid nok. Førhen havde deres officerer drevet soldaterne frem, nu var det var ligegyldigt, om sejren kom en dag før eller senere”.

Læs Ernst Bittchers skæbnefortælling om sine oplevelser ved Berlins fald i 1945.