Nazi-forskeres rivalisering kostede Hitler atombomben
Undersøgelser gennemført af to amerikanske fysikere tyder på, at de nazistiske forskere var tættere på at gøre Tyskland til en atommagt end hidtil antaget.
Laboratoriet i Haigerloch er i dag omdannet til et museum, som rummer en model af nazisternes atomreaktor.
Nazisterne var tæt på at skabe en atomreaktor, som kunne føre til en atombombe. Rivaliseringen mellem de tre tyske forskerhold, der arbejdede med atomprojekter, var grunden til, det ikke lykkedes.
Det konkluderer to amerikanske fysikere Timothy Koeth og Miriam Hiebert efter bl.a. at have studeret deklassificerede dokumenter om det tyske atomprogram.
“Hvis tyskerne havde samlet deres ressourcer i stedet for at holde dem adskilt i rivaliserende eksperimenter – ville de have været i stand til at bygge en funktionsdygtig atomreaktor”, uddyber Hiebert.
Terninger var nøglen bag reaktor
Fysikerne blev interesseret i emnet i 2013, da Koeth fik en uran-terning fra nazitiden foræret. Terningen fungerede som brændselselement til nazisternes forsøgsreaktor i den sydtyske by Haigerloch. Her skulle i alt 664 terninger holde en kædereaktion i gang, men uranmængden var for lille.
De andre tyske forskerhold rådede over ca. 400 terninger: Hvis alle terninger var blevet samlet, havde reaktoren i Haigerloch fungeret, mener Koeth og Miriam.
Nazi-uran endte på det sorte marked
Fysikerne har også gennemgået de tyske forskeres optegnelser og konkluderer, at det videnskabelige grundlag bag nazisternes reaktor var i orden.
Uranen i Haigerloch blev beslaglagt af de allierede, men størstedelen af de resterende 400 terninger blev ikke fundet. Kilder tyder på, at mange er blevet solgt på det sorte marked.
Uran-terningen, Timothy Koeth fik foræret, måler ca. 5 cm på hver led og vejer 2,2 kg.