Interaktiv tidslinje: Følg Nazi-tysklands fald – LIVE!
Velkommen til HISTORIEs “live-dækning” af Nazi-tysklands fald – 75 år forskudt. 2. verdenskrig er i sin afsluttende fase, og Hitlers vision for Det Tredje Rige ligger i ruiner. Følg med her på tidslinjen og i vores store mail-føljeton – så får du det hele med.
Tyske kvinder i livsfare på Østfronten
“Knæk den tyske kvindes racistiske hovmod. Tag hende som et retmæssigt bytte”, lyder den sovjetiske propaganda, som hamres ind i Den Røde Hærs soldater.
De russiske soldater hævnede sig på nazisterne ved at voldtage 1,4 mio. tyske kvinder.
Og opfordringen bliver fulgt. Efterhånden som russerne trænger frem gennem de tyske områder i Østpreussen, Schlesien og Pommern sker grufulde, seksuelle overgreb.
Eva Ebner fra Danzig er 23 år, da hun falder i hænderne på russerne:
De begyndte med at tage mig på brysterne og mellem benene. Nu begyndte jeg at skrige, for mens den ene voldtog mig, stod den anden og holdt en kniv mod min hals, så jeg ikke kunne forsvare mig. Og ikke nok med det: Mens de to russere var i gang, kom de næste ind. Og det blev ved i timer, timer, timer.
Eva Ebner får senere chancen for at få hævn over sine overfaldsmænd, men vælger i stedet at redde deres liv – læs om hendes overraskende valg lige her:
Flygtningene er nemme ofre
Russerne er nået over Vistula-floden og har indtaget Warszawa – og offensiven fortsætter mod vest.
Foran sig driver Den Røde Hær hundredetusinder af tyske civile – hovedsageligt kvinder med små børn, der forsøger at komme i sikkerhed.
Mange finder vej til havnebyerne ved Østersøens kyst, hvor efterladte barnevogne efterhånden hober sig op på kajen.
Andre maser sig frem på banegårdene for at få plads på et tog mod vest, men hovedparten af flygtningene må stavre af sted på landevejen gennem den hvirvlende sne.
Hvis de russiske kampvogne indhenter en flygtninge-kolonne, bliver den pløjet ned, så oppakning, heste og vogne vælter i grøften.
Den tyske ugerevy er med på isen i Østpreussen, mens flygtninge forsøger at undslippe Den Røde Hær: “Bolsjevikkernes fremtrængen betød, at hundredtusinder måtte opgive alt, hvad de ejede, for at redde det mest nødvendige. Store kvægflokke drog af samme vej mod rigets indre.”
Men værst er massevoldtægterne.
Historikere skønner, at to millioner tyskere er på flugt i den sidste krigsvinter.
Det samlede antal voldtagne tyske kvinder i 1944-45 sættes til 1,4 millioner.
Flugten og de afstumpede overgreb bliver grundigt skildret i den tyske ugerevy, der vises i biograferne inden aftenens spillefilm.
”Man kan slet ikke tale om soldater og officerer – kun om bestialske horder“, beretter en af kvinderne i den tyske ugerevy om de russiske overgreb. “De drak hver dag. De voldtog alle kvinder – fra børn på 13 år til kvinder på 68.”
Propagandaminister Joseph Goebbels håber på, at beretningerne vil vække befolkningens modstandsvilje.
Dresden forsvinder i flammerne
Kl. 21.51 lyder luftalarmen i Dresden, ti minutter senere viser 245 britiske Lancaster-bombefly sig over byen.
De smider i alt 900 tons bomber, som udløser et inferno af ild.
På sikker afstand skildrer den amerikanske ugerevy det vanvittige drama i Dresden. Ugerevyen var datidens TV-Avis, der blev vist i biografen inden spillefilmen.
Indbyggerne søger ned til Elben for at undslippe den stegende hede – eller de sætter sig i deres fyldte badekar.
18-årige Gertraud Freundel og hendes far er klar over, at de skal ud af lejligheden, hvis de vil redde livet.
Men ude i gaden raser en storm, for ilden suger luft til sig. De brølende flammer kræver ilt.
“Det stormede vildt, og vinden trak os ind mod byen. Far havde et fast greb i min arm. Vi blev nødt til at krydse dette infernalske uvejr, der rasede ned ad Reichstrasse med storm og ild. Jeg var skrækslagen og tøvede, men min far trak mig og bønfaldt mig, mens han råbte gennem stormens brøl: ’Vi skal igennem det!’”
Badekarret er en dødsfælde
Indtil nu har Dresden været Tysklands fredeligste plet. Ingen allierede luftangreb har haft byen som mål, og fronten er stadig langt borte.
Denne aften er freden forbi.
I alt fire bølger af britiske og amerikanske fly kaster omkring 3.600 tons spræng- og brandbomber over Dresden, så i alt 15 kvadratkilometer brænder ned, og 25.000 mennesker omkommer i flammerne – mange af dem kogt i deres eget badekar.
Før krigen blev Dresden kaldt "Elbens Firenze". Den gamle bykerne forsvandt i flammerne.
Af de næsten 400 tyske byer, som bliver bombet under krigen, står Dresden tilbage som det mest kritiserede mål.
Det skyldes især, at propagandaminister Joseph Goebbels 10-doblede antallet af dødsofre for at bevise de allieredes ondskab.
Det vildt overdrevne tal chokerer premierminister Winston Churchill så meget, at han irettesætter den ansvarlige fra RAFs Bomber Command, luftmarskal Arthur Harris, kendt som “Bomber Harris”.
Churchills anfægtelser får dog ingen betydning. Bombningen af civilbefolkningen fortsætter i bl.a. Berlin.
Om natten, flere gange om ugen, hyler sirenerne, så alle må ud af sengen og haste ned i et beskyttelsesrum.
Hitler kan sove komfortabelt i Førerbunkeren under fire meter jernbeton, mens Berlin venter på dommedag.
Fra alle sider presser de allierede Nazi-tyskland tilbage. Amerikanerne er nået frem til Rhinen, og Den Røde Hær står ved Oder-floden.
Flere tyske storbyer har allerede overgivet sig, men i Berlin nægter Adolf Hitler at give fortabt. Kampen skal fortsætte til sidste blodsdråbe, tordner han.
For at knække modstanden forstærker amerikanerne bombardementet af Berlin, og briterne brænder Dresden ned til grunden.
Tyskland fyrer de sidste reserver af V2-raketter af mod London, og SS forsøger at slette beviserne for massemord i kz-lejrene.
De sovjetiske styrker er ved at forberede stormen på Berlin, og hovedstadens indbyggere kryber sammen i beskyttelsesrummene i angst for, hvad de vilde russere vil gøre, når de har indtaget byen.
Følg Nazi-tysklands fald “LIVE”
Tilmeld dig mail-føljetonen her!
OBS! Du er først tilmeldt, når du har bekræftet tilmeldingen i den mail, vi sender dig om lidt.
Tjek evt. dit spamfilter.