7 kendte firmaer tjente formuer under Hitler

Krupp var Hitlers vigtigste leverandør

Stålproducenten Krupp, grundlagt i 1811, havde siden afslutningen på 1. verdenskrig ikke produceret våben. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 ændrede det sig hurtigt. Virksomheden blev i Tyskland hovedleverandør af nærmest alt krigsmateriel, der krævede stål – fra kanoner til krigsskibe.

Krupps enorme betydning for nazisternes krigsførelse gjorde, at virksomheden fik særlig stor opmærksomhed fra de allierede efter krigen. Ejer Alfried Krupp blev først idømt 12 års fængsel, fordi virksomheden havde anvendt slavearbejde og plyndret fabrikker i de tyskbesatte områder.

Han blev dog efterfølgende frifundet, fordi det var hans far, der ledede firmaet frem til 1943 – og faren var for dement til selv at blive dømt.

Da de allierede på Potsdamkonferencen i august 1945 enedes om, at store tyske virksomheder – som havde været involveret i krigsøkonomien – skulle splittes ad, fik Krupp ordre om at sælge 75 pct. af koncernen. Men der var ingen køber, så Alfried Krupp bevarede sin milliardvirksomhed.

Kz-fanger samlede elektronik for Siemens

Industrigiganten Siemens, der producerede elektroniske dele til våben og andet krigsudstyr, nød godt af nazisternes krig. Den næsten 100 år gamle koncern havde Carl Friedrich von Siemens ved roret, og selvom han ikke var nazist, tøvede han på ingen måde med at levere komponenter til Hitlers krigsmaskine – så længe nazisterne betalte.

Siemens begyndte under krigen også at bruge slavearbejdere, og virksomheden havde fabrikker nær Auschwitz og syv andre kz-lejre. I 1944 udgjorde jøder, sigøjnere og andre kz-fanger således 50.000 af Siemens’ 244.000 medarbejdere.

Selvom Siemens efter krigen fik alle sine patentrettigheder ophævet og mistede 80 pct. af sin samlede værdi, lykkedes det Siemens-familien at undgå de allieredes plan om at opdele virksomheden. Fra 1948 havde Siemens igen økonomisk fremgang.

I dag er Siemens verdens næststørste elektronik-virksomhed med godt 300.000 ansatte, og koncernen vedkender sig sin problematiske fortid under 2. verdenskrig.

Dr. Oetker fordoblede salget

Allerede før krigen var Dr. Oetker en af Tysklands største fødevarevirksomheder. I 1937 stemplede Hitler virksomheden som et “nationalsocialistisk mønsterselskab”, fordi den levede op til de nazistiske idealer om at tage sig godt af de ansatte.

Det gode forhold til nazisterne opretholdt familien Oetker under krigen, og især enorme mængder bagepulver blev sendt til fronterne. Også i hjemlandet lukrerede firmaet på krigen. Her solgte Dr. Oetker i 1942 en halv million pakker bage- og buddingpulver – en fordobling i forhold til før krigen.

Ledelsen i Dr. Oetker var desuden del af SS-lederen, Heinrich Himmlers, vennekreds, så fødevarevirksomheden fik tilført arbejdskraft fra kz-lejrene til at bygge nye fabrikker. Rudolf-August Oetker, som overtog ledelsen i 1944, var selv aktivt SS-medlem – alligevel formåede han og firmaet at undgå straf efter krigen.

I nyere tid har Oetker-familien angret udnyttelsen af kz-fanger, ligesom firmaet har leveret stjålne kunstværker tilbage til jødiske familier.

Bankfamilie overtog jødiske banker

I 1924 arvede August von Finck sin fars bank- og forsikringsimperium bestående af Merck, Finck & Co. og Allianz. Takket være Hitlers styre kunne Finck i 1930’erne udvide forretningen med to jødiske banker – Dreyfus-banken i Berlin og siden Rothschild-banken i Wien.

Ejerskabet over de store jødiske banker øgede Finck-familiens formue betragteligt. Men amerikanerne fulgte udviklingen nøje, og i 1944 blev Fincks bankforretning nævnt i et memorandum som et “privat firma, der er blevet beriget af arianisering” – overtagelse af jødiske virksomheder.

Allerede den 8. maj 1945 blev Finck arresteret af amerikanske soldater, men beviserne for, at bankmanden havde handlet i ond tro, var utilstrækkelige. Han påstod selv at have overtaget bankerne for at redde deres aktiver.

Under en af amerikanernes afnazificerings-retssager slap Finck med en bøde på 2.000 rigsmark til en genopbygningsfond. Finck-familien kunne fortsætte forretningen – dog uden de jødiske banker.

Folkevogn fik hjælp fra Auschwitz

I 1944 havde Folkevogn, som i dag er Tysklands mest indbringende virksomhed, over 30.000 slavearbejdere. Blandt disse var jøder fra Auschwitz, der skulle hjælpe med at bygge V1-missilet – et af nazisternes nye “Wunderwaffen” (mirakelvåben).

Daimler-Benz fiksede krigsfly

I krigens begyndelse producerede Daimler-Benz-fabrikkerne lastbiler til Værnemagten. Fra 1942 blev sortimentet bl.a. udvidet med flymotorer til Hitlers krigsmaskine. Knap halvdelen af virksomhedens 63.610 ansatte var i 1944 tvangs- eller slavearbejdere.

Kz-fanger lavede BMW’er

Bilgiganten BMW forsynede Hitlers tropper med både tohjulede og firehjulede køretøjer samt motorer til jagerfly. Til konstruktionen af maskinerne hentede BMW slavearbejdere fra kz-lejrene i Dachau, Buchenwald og Sachsenhausen.