Vidste du, at Hermann Göring på et tidspunkt blev indlagt på et sindssygehospital, at han var taxi-pilot i Sverige, og at han slugte 40 opiumpiller om dagen, da hans misbrug var på sit højeste?
Mød Hermann Göring, som snød bødlen ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg.
Indholdsoversigt
Hvordan begyndte Görings militære karriere?
Hermann Göring var nærmest den fødte soldat. Skolen sagde ham ikke det store – til gengæld stortrivedes unge Hermann med disciplinen og hakkeordenen på først den preussiske kadetskole og siden militærakademiet i Berlin.
Göring bestod med udmærkelse i 1911, og da 1. verdenskrig brød ud tre år senere, blev han sendt til Vestfronten som løjtnant i infanteriet. Her kastede han sig ud i flere vovemodige operationer – bl.a. et angreb bag de franske linjer på cykel.
Opholdet i krigens fugtige skyttegrave sendte ham imidlertid på infirmeriet med gigtfeber. Her udvekslede Göring breve med vennen løjtnant Bruno Loerzer, der med stor begejstring fortalte om sin pilot-træning.
Fra det øjeblik begyndte Görings livslange besættelse af flyvemaskiner. Uden at have nogen som helst forudsætninger for flyvning lykkedes det ham at blive overflyttet til luftvåbnet og begynde som Brunos assistent. Og det var som kombineret luftfotograf og selvbestaltet maskingeværskytte, at Göring høstede den første af mange udmærkelser.
Göring fik Jernkorset af første klasse for sin værdifulde rekognoscerings-indsats, som ofte bestod i, at han hang halvvejs ud af flyveren for at få det helt rigtige billede selv under kraftig beskydning.
Var Hermann Göring et flyveres?
I 1915 havde Göring gennemført pilotuddannelsen og kunne jublende sætte sig bag roret i sit Albatros-jagerfly.
I luften fandt Göring sit rette element:
I 1918 overtog en ung Hermann Göring kommandoen over “Det Flyvende Cirkus” – øgenavnet på “Den Røde Barons” berømte eskadrille. Stokken i hans højre hånd var gået i arv fra baronen.
“Jeg føler mig levende, når jeg er i luften og ser ned på jorden. Jeg føler mig som en lille Gud”, skrev han senere.
Göring viste sig at besidde et dødbringende talent for luftkamp, og han kunne notere sig stadig flere nedskydninger. Efter en særlig risikabel kamp måtte han nødlande med en kugle i hoften – meget belejligt ved siden af et felthospital.
I juli 1918 kunne Göring tage imod en særlig vandrestok af træ. Den havde tilhørt flyveresset Manfred von Richthofen – den navnkundige “Røde Baron” – hvis held var sluppet op tre måneder tidligere. Stokken symboliserede, at Göring nu var udnævnt til kommandør for baronens berømte jagereskadrille, Jagdgeschwader 1, også kendt som “Det Flyvende Cirkus” på grund af dets mange farverige fly.
Göring viste sig som en værdig arvtager, og i takt med nedskydningerne fik hans Jernkors selskab af en perlerække af andre udmærkelser. Kronen på værket var “Blauer Max” – det tyske kejserriges højeste udmærkelse.
Da krigen sluttede, havde Göring indskrevet sig i historien som krigshelt med 22 registrerede nedskydninger.
Hvordan mødte han sin første kone, Carin?
Tysklands kapitulation var svær at acceptere for Göring. Og i stedet for at overgive sin eskadrille til de allierede sejrherrer havarerede Göring og hans mænd flyene med vilje og ødelagde maskinkanonerne.
Som mange andre veteraner følte han sig forrådt af de politikere, der havde forhandlet fredstraktaten i Versailles. Marxister og jøder var de foretrukne syndebukke.
Efterkrigstiden var ikke nem for krigsveteranerne, som – ifølge Göring – aldrig fik den anerkendelse, de fortjente.
Rod- og arbejdsløs rejste han til Danmark og Sverige for at søge lykken som civil pilot, og han blev taget godt imod. Den slanke, højt dekorerede krigshelt, hærdet af sin passion for bjergbestigning, blev af aviserne beskrevet som charmerende og vittig – og altid parat til fest.
Den 21. februar 1920 var vejret dårligt, og eventyreren grev Eric von Rosen besluttede at tage et taxi-fly hjem fra Stockholm til sit landsted i Rockelstad. Ved styrepinden sad Göring. Vejret udviklede sig til snestorm, og Göring måtte lande på en isdækket sø.
Greven tilbød ham at overnatte på slottet, hvor grevens svigerinde Carin Fock også var på besøg. Selvom Carin var gift, blev de stormende forelsket, og hun valgte at forlade sin mand for at starte et nyt liv med Hermann.
Hermann Göring forgudede sin første kone, Carin. Hun døde af tuberkulose i 1931, og den sønderknuste Göring navngav sit luksuriøse landsted efter hende.
Hvad var Görings rolle i ølstuekuppet?
I 1922 hørte Göring en anden krigsveteran give sin harme luft under en tale: Tyskland skulle genrejses, og kommunister og jøder skulle stilles til ansvar for deres forbrydelser, tordnede Adolf Hitler med smittende patos.
Ordene vakte genklang hos Göring. Han meldte sig ind i Hitlers nationalsocialistiske parti og stod ved hans side, da Hitler forsøgte at erobre magten i Tyskland i 1923.
Den 8. november marcherede Hitler, Göring, andre ledende nazister samt 2.000 bevæbnede SA-tropper gennem Münchens gader. Målet var en ølkælder, hvor delstaten Bayerns politiske elite holdt møde.
“Jeg har ingen samvittighed. Min samvittighed hedder Adolf Hitler!” Hermann Göring.
Ølkælderen blev omringet, og Hitler sprang til alles forbløffelse op på en af stolene. Her proklamerede han, at “den nationale revolution er brudt ud”.
Men kupmagerne måtte hurtigt sande, at Tyskland endnu ikke var parat til revolution.
Dagen efter åbnede politiet ild mod kupmagerne, og 16 nazister og fire politifolk mistede livet – ølstuekuppet var slået fejl, og Hitler endte i fængsel.
Fiaskoen var dog kun midlertidig: Den relativt ukendte Hitler blev nu landskendt – og hans idéer om “Lebensraum” og en ny tysk storhedstid fængede i hele Tyskland, særligt hos de mange millioner arbejdsløse tyskere.
Fængselsstraffen på lidt over et år tilbragte Hitler med at hyggesnakke med sine fangevogtere og skrive på sit nationalsocialistiske manifest, “Mein Kampf”.
Hermann Göring blev ramt i lysken af politiets kugler og måtte med Carins hjælp flygte til Innsbruck i Østrig – efterlyst, bankerot og plaget af voldsomme smerter.
Var Göring narkoman?
Som landflygtig i Østrig blev Hermann Göring opereret, men der gik betændelse i såret, og han fik morfin mod sine stærke smerter. Mødet med de dulmende opioider blev begyndelsen på en livslang afhængighed af morfin.
Da såret omsider var vokset sammen, rejste Göring og Carin til Sverige. Men morfinpillerne fulgte med, og den tidligere så atletiske og charmerende krigshelt ændrede nu væsen – og figur.
Han blev uligevægtig og manisk, led af søvnløshed og eksploderede i pludselige raserianfald. Samtidig med at vrangforestillingerne tog til, tog han på i vægt – ifølge Carins breve hjem vejede den 178 cm høje Göring på det tidspunkt 140 kg.
Carin måtte sælge næsten alt, hvad de ejede, for at finansiere Görings accelererende misbrug. Göring blev til sidst så utilregnelig, at Carin gav ham et ultimatum – skilsmisse eller afvænningsklinikken.
Göring valgte det sidste og måtte gennem to ydmygende behandlingsforløb, hvor lægerne mere end én gang måtte tage spændetrøjen i brug
Göring forblev stoffri i resten af Carins levetid.
Var Hermanns bror Albert også nazist?
“Han var altid min modsætning”, sagde Hermann Göring om sin lillebror* Albert.
Og intet sted blev modsætningen tydeligere end under nazitiden. Albert foragtede nazisternes ideologi og deres brutalitet, og ved flere lejligheder satte han liv og lemmer på spil for at redde jøder.
I 1944 kørte han fx en lastbil til udryddelseslejren Theresienstadt og forlangte at få et hold jøder udleveret under påskud af at mangle arbejdskraft til Skoda-fabrikkerne.
Lejrkommandanten turde ikke modsætte sig en mand med efternavnet Göring og fyldte lastbilen op, hvorefter Albert satte fangerne fri i en nærliggende skov.
“Vi vil gå over i historien som enten de største statsmænd eller de største skurke”. Hermann Göring, 1937.
Da Nazityskland brød sammen, blev Albert i første omgang fængslet. Men efter at flere jøder trådte frem og og fortalte om hans dristige redningsaktioner, blev han løsladt i 1947.
Alberts belastende efternavn gjorde dog, at ingen turde ansætte ham, og han døde som en fattig og bitter mand i 1966.
Fik Göring børn?
I 1927 vendte lykken for Göring og Carin. En amnesti blev udstedt for kupdeltagerne, og Hermann kunne vende tilbage til Tyskland. Året efter sikrede han sig – sammen med 11 andre nationalsocialister – en plads i det tyske parlament, Rigsdagen.
Udstyret med det politiske mandat og en veludviklet evne til at manipulere sine omgivelser begyndte Göring at albue sig vej mod nazistpartiets top og vinde indflydelse, hvor han kunne.
Han sørgede fx for at blive partiets forbindelsesled til ledende politikere og virksomheder. Fra denne position overtalte – og truede – han store tyske virksomheder som fx kemigiganten IG Farben og bilproducenten BMW til at donere store summer til partiet.
En pæn portion blev kanaliseret ind på Görings egen bankkonto, og snart kunne han og Carin flytte ind i en større lejlighed. Men lykken blev kort for parret. Carin havde haft tuberkulose gennem mange år, og i oktober 1931 døde hun 42 år gammel.
To år senere lod Hermann Göring en prægtig jagthytte opføre nord for Berlin og døbte den Carinhall – som en hyldest til sin elskede, afdøde hustru.
Hermann Göring giftede sig igen i 1935 med skuespillerinden Emma Sonnemann, der også blev kaldt Emmy. De fik datteren Edda, der levede indtil den 21. december 2018.
I 1938 forærede Hitler sin kunstelskende næstkommanderende maleriet “Falkoneren”.
Göring væltede sig i luksus
Hermann Göring satte pris på livets glæder. I krigens sidste år tilbragte han det meste af sin tid i sin gigantiske “jagthytte”, hvor han stolt fremviste sin enorme samling af stjålne kunstgenstande for gæsterne.
Togvogn havde badekar og kingsize seng
Hermann Göring havde sit eget private tog, som han brugte til at transportere sin stab og bilsamling. I hans private salonvogn, nr. 10215, fandtes der bl.a. et badekar i fuld længde og en seng i overstørrelse. Togvognen vejede næsten 73 tons.
Jagthytte med 100 meter modeljernbane
Rigsmarskal Göring havde adskillige landsteder og jagthytter. Hans foretrukne var dog Carinhall, opkaldt efter hans første hustru. Carinhall kunne bl.a. byde på egen biograf, keglebane, lægeklinik og Görings over 100 m lange modeljernbane.
Rigsmarskallen var til pels og juveler
Hermann Göring var kendt for sin ekstravagante påklædning. Han sås ofte i en specialdesignet uniform med lang, hvid pelsfrakke, hvide bukser og høje, håndsyede støvler. I hånden havde han som regel sin juvelbesatte marskalstav.
Göring ejede malerier for milliarder
Samlingen af stjålne kunstværker inkluderede mestre som Rubens og van Gogh. De allierede vurderede, at Görings samling på mere end 1.300 emner havde en anslået værdi på 200 millioner dollars i 1945, svarende til over 20 milliarder danske nutidskroner.
Var Göring en succes som rigsmarskal?
Op gennem 1930’erne fik Göring brutalt udmanøvreret sine konkurrenter i det nazistiske parti, NSDAP, og endte med at blive nazistpartiets nummer to med titel af “Hitlers stedfortræder”.
Pga. sin glorværdige fortid som pilot var Hermann Göring også det naturlige valg som leder (rigsmarskal) af det tyske luftvåben, Luftwaffe. Og til at begynde med høstede hans piloter stor hæder ved de tyske lynkrigssejre.
Men han mislykkedes med at erobre luftherredømmet under slaget om England i 1940, hvilket han ellers havde stillet Hitler i udsigt. Og da Göring heller ikke formåede at etablere en luftbro til de omringede tyske tropper i Stalingrad i 1942, mistede Føreren tilliden til sin tro væbner.
På dette tidspunkt var Göring faldet tilbage til sit morfinmisbrug, og samtidige kilder beskriver, hvordan han indtog op mod 40 morfinholdige kodeinpiller om dagen – fem ville få en normal mand til at falde om.
Göring brugte stadig mere tid på sit luksuriøse landsted, Carinhall. Her afholdt han middagsselskaber, hvor Berlins bedste kokke stod ved gryderne, og vinen, der var stjålet fra Frankrigs bedste vinkældre, flød frit.
Hermann Göring viste gerne gæsterne rundt blandt jagttrofæer og sin enorme samling af kunstskatte – konfiskeret i de besatte lande og jødiske familiers samlinger.
En af gæsterne, det tyske flyveres Hans-Ulrich Rudel, beskrev to besøg på Carinhall: Under det første besøg fandt han Göring iklædt et middelalderligt jagtkostume, mens han øvede sig i bueskydning – under det andet var Göring togaklædt som en romersk kejser, mens han røg en pibe i overstørrelse.
Göring hengav sig så meget til livet i luksus, at han forsømte sine pligter. Eller som den asketiske topnazist Heinrich Himmler udtrykte det: “Görings transformation til en snæversynet hedonist betyder meget mere arbejde for os allesammen”.
Forfatteren John Lattimer anslår, at Göring i sine velmagtsdage vejede op mod 206 kg.
Hvordan døde Göring?
Da Göring den 7. maj 1945 blev taget i forvaring af en amerikansk infanteridivision, konfiskerede de adskillige kufferter med monogram, en rød hatteæske, opiumpiller og en formue i ædelsten og rigsmark. På dette tidspunkt så Göring sig i rollen som manden, der skulle forhandle Tysklands overgivelse.
Noget overraskede kunne de allierede konstatere, at nazistpartiets brutale nummer to, ansvarlig for bl.a. terrorbombningen af allierede byer, betragtede sig som en statsmand – ikke en krigsforbryder.
Men da han og 21 andre topnazister stod anklaget for bl.a. folkemord ved det internationale militærtribumal i Nürnberg, begyndte alvoren at gå op for den tidligere rigsmarskal.
Forinden havde den bryske amerikanske fangevogter uden videre dikkedarer installeret dem i nøgne eneceller med stengulv. Fangerne og deres tøj var blevet grundigt ransaget for at sikre, at de ikke gemte på en cyanidpille og dermed kunne begå selvmord, inden de modtog deres straf.
Undervejs i retssagen genvandt Hermann Göring noget af fordums kraft. Fængselsopholdet tjente som en afvænningskur, og den enkle kost fik kiloene til at rasle af topnazisten. På anklagebænken viste han ingen anger for sit medansvar i nazisternes forbrydelser. Han argumenterede kløgtigt for sin sag og hånede de medanklagede, der forsøgte at skyde skylden på Adolf Hitler.
Den 30. september 1946 blev Hermann Göring dømt til døden ved hængning. Han ankede ikke, men anmodede om at blive skudt – en mere værdig død for en soldat, mente han.
Anmodningen blev afslået. Men da døren til hans celle blev slået op, og Göring skulle føres til galgen, fandt fangevogterne kun et lig. Det var lykkedes ham at begå selvmord med en cyanidpille.
Hvordan Göring havde fået fat i den, er stadig en gåde.