Himmler grinede hånligt inden selvmord

Hidtil ukendt dagbog afslører nye detaljer om nazibødlens sidste øjeblikke.

65 år efter SS-lederen Heinrich Himmlers selvmord i maj 1945 kan en hidtil ukendt dagbog afsløre de nøjagtige detaljer om nazibødlens sidste øjeblikke.

Hidtil har historikerne troet, at Himmlers sidste ord var: “Jeg er Heinrich Himmler”. Men den britiske korporal Harry Jones fortæller en anden historie i den nyfundne dagbog.

Briterne havde fået et tip om, at Himmler var blandt en gruppe tyske krigsfanger, og Jones var sendt ud for at arrestere SS-lederen. Da han blev opdaget, grinede Himmler hånligt op i ansigtet på en ung britisk officer:

“Min dreng, du er blot en ung kaptajn. Jeg kræver at se din øverstbefalende”, sagde Himmler ifølge Jones. Sekundet efter puttede SS-lederen en cyanidpille i munden og begik selvmord.

Jones skrev efter selvmordet under på en tavsheds-ed. Men efter hans nylige død har hans barnebarn offentliggort bedstefarens beretning.