Martin Bormann var en fremtrædende nazist og leder af nazistpartiets hovedkontor.
Han var dog først og fremmest kendt for sin rolle som Adolf Hitlers private sekretær. Det betød, at han som en af få topnazister havde direkte adgang til Føreren og kunne kontrollere oplysningerne til og fra Hitler – en rolle, som han udnyttede til fulde.
Bormann meldte sig ind i nazistpartiet i 1927 og havde en række administrative funktioner, inden han i 1933 steg i graderne til stabschef for Rudolf Hess, der var stedfortræder for Hitler.
I sin nye rolle udviklede Bormann – med sin udsøgte sans for papirarbejde – et omfattende bureaukrati, som satte ham i berøring med alle vigtige beslutninger i partiet.
Det gav Bormann adgang til Hitlers inderkreds og et job som privatsekretær med ansvar for at holde nazilederen opdateret om vigtige begivenheder.
Ved 2. verdenskrigs udbrud var Bormann en del af nazi-toppen. Her ses han til højre for Hitler under et besøg i Paris, 1940.
Med tiden fik Bormann tilkæmpet sig så meget magt, at han havde det sidste ord i ansættelsen af embedsmænd og godkendelsen af nye love – hvilket gjorde ham til de facto-indenrigsminister.
Bormann befandt sig i Førerbunkeren, da Hitler begik selvmord den 30. april 1945. Han forsøgte efterfølgende at flygte ud af Berlin til fods og omkom under ukendte omstændigheder. Formentlig begik Bormann selvmord for ikke at blive taget til fange af sovjetiske soldater.