Hvad var Nazitysklands officielle flag?

Nazistpartiets flag symboliserede Tysklands genfødsel og den ariske renhed.

Straks efter Hitlers magtovertagelse i 1933 kasserede den nazistiske regering den sort-røde-guld-tricolore, som havde været landets nationalflag, siden Det Tyske Kejserrige tabte 1. verdenskrig.

For nazisterne var flaget et ydmygende symbol på nederlaget og på demokratiet, som var blevet indført ved samme lejlighed.

De gjorde derfor partiets egen fane til nationalflag sammen med kejserrigets sort-hvide-røde flag.

Symbol på arisk renhed

Det sidste var et krav fra den tyske rigspræsident Paul van Hindenburg, som ikke ville opgive kejserrigets flag.

I 1934 døde Hindenburg imidlertid, og allerede året efter – den 15. september – blev nazistpartiets egen fane det eneste nationalflag.

Det nye flag skulle symbolisere Tysklands genfødsel og nationens ariske renhed.