Nazisterne foretog en lang række medicinske forsøg på de fanger, som var indespærret i kz-lejre under 2. verdenskrig.
Formålet med eksperimenterne var bl.a. at afprøve nye våben, udvikle behandlingsmetoder til militæret eller dokumentere nazisternes raceideologi.
Forsøgene blev ofte udført af læger, hvis brutale indgreb i de fleste tilfælde lemlæstede eller dræbte fangerne.
Fx transplanterede nazilæger i kz-lejren Ravensbrück i 1942-43 muskler, knogler og nerver på fangerne for at opnå viden, som nazisterne kunne bruge til at redde sårede soldater på slagmarken.
Josef Mengeles jordiske rester blev først identificeret ved en DNA-test i 1985.
Dødslægen flygtede fra straf
En af de mest frygtede nazilæger var Josef Mengele, som udførte eksperimenter på tusinder af børn, dværge og tvillinger i Auschwitz-Birkenau.
Mengele forsøgte formentlig at bevise den ariske races overlegenhed, og fanger blev bl.a. syet sammen eller sprøjtet med gift.
Efter krigen flygtede Mengele til Latinamerika, hvor han levede under falsk identitet indtil sin død i 1979.
De smertefulde indgreb blev foretaget uden bedøvelse.
I Dachau og Auschwitz udførte nazisterne eksperimenter, som skulle forebygge og behandle nedkøling af soldater.
Her blev nøgne kz-fanger i timevis tvunget til at stå i temperaturer under frysepunktet eller placeret i beholdere med isvand.
Efterfølgende blev nogle af fangerne smidt i kogende vand.
Atter andre fanger i kz-lejrene blev bl.a. udhungret, gasset, forgiftet, smittet med dødelige sygdomme eller fik amputeret lemmer uden bedøvelse.
Efter 2. verdenskrig gennemførte de allierede retssager mod 23 fremtrædende læger og officerer for deres rolle i eksperimenterne.
Syv blev frikendt – resten idømt dødsstraf eller fængsel.
