Den 30. januar 1933 blev Adolf Hitler udnævnt til kansler af Tyskland. Straks efter udnævnelsen gik Hitlers håndlangere i gang med at rydde hans politiske modstandere af vejen.
Især efter en stor brand i Rigsdagsbygningen i Berlin tog arrestationerne til, og de anholdte var især kommunister, som Hitler beskyldte for at stå bag branden.
Kommunister i tusindvis blev arresteret, og snart var de tyske fængsler overfyldte pga. de mange politiske fanger.
Efter magtsovertagelsen i 1933 gik nazisterne i gang med at arrestere deres politiske modstandere.
I Thüringen besluttede nazisterne derfor at forvandle en militærskole i landsbyen Nohra til en interneringslejr for kommunister.
Den 3. marts 1933 blev militærskolen officielt taget i brug som den første kz-lejr i Hitlers Tyskland. I praksis blev en af skolens bygninger brugt til at indespærre omkring 250 fanger, der levede under dybt uhumske forhold.
Fangerne blev bevogtet af politifolk og militærskolens elever, og de tilbragte deres tid på de halmstrøede gulve, indtil de blev hentet ind til afhøring.
Skoler og fabrikker blev til kz-lejre
I løbet af året åbnede ca. 70 andre kz-lejre rundtomkring i Nazityskland. De første lejre var små og blev etableret nødtørftigt i tomme fabrikker og skoler af lokale afdelinger af nazistpartiet samt politiet. Lejrene skulle løse det akutte problem med at huse de tusindvis af politiske fanger.
Løsningen var dog kun midlertidig. Allerede efter et par måneder blev Nohra-lejren lukket igen, og fangerne blev sendt til et fængsel.
På samme vis blev mange af de andre midlertidige kz-lejre lukket i løbet af 1933. Nazisterne var dog ikke færdige med at oprette kz-lejre, og de senere lejre i Det Tredje Rige dannede under 2. verdenskrig rammen om tvangsarbejde, lidelse og døden for millioner af mennesker under Holocaust.
