Nazister

Hvor lå nazisternes første kz-lejr?

I foråret 1933 gik nazisterne i gang med at arrestere deres politiske modstandere. Men snart var alle fængsler fyldte, og nazisterne havde brug for mere plads til deres fanger.

I foråret 1933 gik nazisterne i gang med at arrestere deres politiske modstandere. Men snart var alle fængsler fyldte, og nazisterne havde brug for mere plads til deres fanger.

USHMM

Den 30. januar 1933 blev Adolf Hitler udnævnt til kansler af Tyskland. Straks efter udnævnelsen gik Hitlers håndlangere i gang med at rydde hans politiske modstandere af vejen.

Især efter en stor brand i Rigsdagsbygningen i Berlin tog arrestationerne til, og de anholdte var især kommunister, som Hitler beskyldte for at stå bag branden.

Kommunister i tusindvis blev arresteret, og snart var de tyske fængsler overfyldte pga. de mange politiske fanger.

Nazister

Efter magtsovertagelsen i 1933 gik nazisterne i gang med at arrestere deres politiske modstandere.

© USHMM

I Thüringen besluttede nazisterne derfor at forvandle en militærskole i landsbyen Nohra til en interneringslejr for kommunister.

Den 3. marts 1933 blev militærskolen officielt taget i brug som den første kz-lejr i Hitlers Tyskland. I praksis blev en af skolens bygninger brugt til at indespærre omkring 250 fanger, der levede under dybt uhumske forhold.

Fangerne blev bevogtet af politifolk og militærskolens elever, og de tilbragte deres tid på de halmstrøede gulve, indtil de blev hentet ind til afhøring.

Skoler og fabrikker blev til kz-lejre

I løbet af året åbnede ca. 70 andre kz-lejre rundtomkring i Nazityskland. De første lejre var små og blev etableret nødtørftigt i tomme fabrikker og skoler af lokale afdelinger af nazistpartiet samt politiet. Lejrene skulle løse det akutte problem med at huse de tusindvis af politiske fanger.

Efter lukningen af de første kz-lejre begyndte nazisterne fra 1936 at etablere nye lejre. Disse lejre var større, centralt styrede og som skabt til at gøre det af med de befolkningsgrupper, nazisterne betragtede som undermennesker.

Auschwitz
© USHMM

Auschwitz–Birkenau

Sted: Oświęcim, Polen
Bygget: 1940-1944
Antal døde: 1.100.000

I den største og mest berygtede af nazisternes kz-lejre, Auschwitz-Birkenau, blev over én mio. mennesker dræbt med giftgas og brændt i store krematorieovne. I årene 1942-1944 blev op mod 9.000 mennesker myrdet om dagen, mens SS-lægen Josef Mengele også udførte grufulde menneskeforsøg på fangerne.

Treblinka
© Institute of National Remenbrance

Treblinka

Sted: Treblinka, Polen
Bygget: 1942
Antal døde: 700.000-900.000

Udryddelseslejren Treblinka var kendt for sin effektivitet, og op mod 15.000 fanger kunne dræbes pr. dag i lejrens 13 gaskamre. Lejrens formål var oprindeligt at dræbe Warszawas jødiske befolkning, men Treblinkas effektivitet gjorde, at fanger fra bl.a. Tyskland, Østrig, Tjekkoslovakiet, Holland, Belgien, Frankrig og Grækenland også blev sendt dertil.

Belzec
© USHMM

Belzec

Sted: Bełżec, Polen
Bygget: 1941-1942
Antal døde: 434.508-600.000

Bełżec var en af de første udryddelseslejre, som blev bygget til at dræbe Polens jøder. Fra marts 1942 blev jøder fra alle dele af Polen transporteret til dødslejren, hvor de endte deres dage i lejrens seks gaskamre. Her blev de slået ihjel med udstødningsgas fra diesel- og benzinmotorer. De døde blev derefter slæbt til massegrave, hvor de blev brændt.

Løsningen var dog kun midlertidig. Allerede efter et par måneder blev Nohra-lejren lukket igen, og fangerne blev sendt til et fængsel.

På samme vis blev mange af de andre midlertidige kz-lejre lukket i løbet af 1933. Nazisterne var dog ikke færdige med at oprette kz-lejre, og de senere lejre i Det Tredje Rige dannede under 2. verdenskrig rammen om tvangsarbejde, lidelse og døden for millioner af mennesker under Holocaust.