Hvor mange bøger brændte nazisterne?

Nazitysklands propaganda-minister, Joseph Goebbels, ville ikke acceptere tysk kunst og kultur, som ikke passede ind i det nazistiske verdensbillede. Derfor blev en lang række bøger forbudt og fortæret af flammer.

Nazitysklands propaganda-minister, Joseph Goebbels, ville ikke acceptere tysk kunst og kultur, som ikke passede ind i det nazistiske verdensbillede. Derfor blev en lang række bøger forbudt og fortæret af flammer.

Getty Images & Shutterstock

Den 10. maj 1933 indledte nazistiske studentergrupper flere offentlige bogbrændinger, hvor “degenererede” og “utyske” bøger blev smidt på store bål.

Afbrændingerne fandt sted i 34 byer i Tyskland, og alene i Berlin blev omkring 25.000 bøger fortæret af flammerne.

Blandt de brændte bøger var Kapitalen af Karl Marx.

© Getty Images & Shutterstock

Ifølge de studerende var målet med bogbrændingerne at “rense” tysk kultur og fjerne bøger, som blev anset for at være i modstrid med “den tyske ånd”.

Goebbels støttede bogbrændingerne

De brændte bøger var derfor hovedsageligt skrevet af jødiske, liberale eller venstreorienterede forfattere.

Bogbrændingerne var affødt af propaganda-minister Joseph Goebbels’ erklærede mål om at få tysk kunst og kultur til at flugte med nazismen.

Goebbels gav derfor bogbrændingerne sin fulde opbakning og opildnede i en tale ved afbrændingen i Berlin studenterne til at udføre “folkets vilje”.

Nazisternes hade-forfattere:

KARL MARX – for sit jødiske ophav, sin opfordring til klassekamp og ødelæggelsen af tyskernes “nationale fællesskab”.

SIGMUND FREUD – for sin jødiske afstamning og sin “sjæl-ødelæggende overvurdering af seksuel aktivitet”.

BERTOLT BRECHT – for at sympatisere med kommunismen, kritisere nazismen og “opfordre til dekadence”.

ERNEST HEMINGWAY – for at tale imod krigens brutalitet i sin roman “Farvel til våbnene” fra 1929.

JACK LONDON – for sin utvetydige opbakning til socialisme og forkastelse af fascisme i bl.a. bogen Jernhælen (1918).