Omkring 40.000 tyskere deltog i nazisternes bogbrænding i Berlin.
Den 10. maj 1933 indledte nazistiske studentergrupper flere offentlige bogbrændinger, hvor “degenererede” og “utyske” bøger blev smidt på store bål.
Afbrændingerne fandt sted i 34 byer i Tyskland, og alene i Berlin blev omkring 25.000 bøger fortæret af flammerne.
Ifølge de studerende var målet med bogbrændingerne at “rense” tysk kultur og fjerne bøger, som blev anset for at være i modstrid med “den tyske ånd”.
Blandt de brændte bøger var Kapitalen af Karl Marx.
Goebbels støttede bogbrændingerne
De brændte bøger var derfor hovedsageligt skrevet af jødiske, liberale eller venstreorienterede forfattere.
Bogbrændingerne var affødt af propaganda-minister Joseph Goebbels’ erklærede mål om at få tysk kunst og kultur til at flugte med nazismen.
Goebbels gav derfor bogbrændingerne sin fulde opbakning og opildnede i en tale ved afbrændingen i Berlin studenterne til at udføre “folkets vilje”.
