Cookiepolitik
Den 10. maj 1933 indledte nazistiske studentergrupper flere offentlige bogbrændinger, hvor “degenererede” og “utyske” bøger blev smidt på store bål.
Afbrændingerne fandt sted i 34 byer i Tyskland, og alene i Berlin blev omkring 25.000 bøger fortæret af flammerne.
Ifølge de studerende var målet med bogbrændingerne at “rense” tysk kultur og fjerne bøger, som blev anset for at være i modstrid med “den tyske ånd”.
Blandt de brændte bøger var Kapitalen af Karl Marx.
© Getty Images & ShutterstockGoebbels støttede bogbrændingerne
De brændte bøger var derfor hovedsageligt skrevet af jødiske, liberale eller venstreorienterede forfattere.
Bogbrændingerne var affødt af propaganda-minister Joseph Goebbels’ erklærede mål om at få tysk kunst og kultur til at flugte med nazismen.
Goebbels gav derfor bogbrændingerne sin fulde opbakning og opildnede i en tale ved afbrændingen i Berlin studenterne til at udføre “folkets vilje”.
Nazisternes hade-forfattere:
- KARL MARX – for sit jødiske ophav, sin opfordring til klassekamp og ødelæggelsen af tyskernes “nationale fællesskab”.
- SIGMUND FREUD – for sin jødiske afstamning og sin “sjæl-ødelæggende overvurdering af seksuel aktivitet”.
- BERTOLT BRECHT – for at sympatisere med kommunismen, kritisere nazismen og “opfordre til dekadence”.
- ERNEST HEMINGWAY – for at tale imod krigens brutalitet i sin roman “Farvel til våbnene” fra 1929.
- JACK LONDON – for sin utvetydige opbakning til socialisme og forkastelse af fascisme i bl.a. bogen Jernhælen (1918).
