Wikimedia Commons/Shutterstock

Hvor mange liv kostede de lange knives nat?

Hitler mistænkte Sturmabteilung for at rumme potentielle revolutionære, og på én nat i juni 1934 likviderede Gestapo og SS på hans befaling de mistænkte.

De lange knives nat er navnet på Adolf Hitlers udrensning af politiske modstandere i den nazistiske bevægelse, som fandt sted i 1934.

Selvom Hitler var blevet tysk kansler året forinden, var nazisterne splittet i flere fraktioner, hvoraf nogle var stærkt skeptiske over for Hitler og hans nærmeste i nazitoppen.

Det gjaldt bl.a. den paramilitærgruppe Sturmabteilung (SA), hvori flere førende medlemmer – ifølge Adolf Hitler – pønsede på en socialistisk revolution.

Den 30. juni 1934 gik elitekorpset SS og det hemmelige politi Gestapo i gang med at henrette udvalgte medlemmer af SA – bl.a. lederen Ernst Röhm, som blev likvideret på ordre fra Hitler.

Ofrene var dog ikke kun fra SA. Også politiske rivaler, som havde lagt sig ud med Hitler, blev myrdet – bl.a. den tidligere rigskansler Kurt von Schleicher og flere socialdemokrater.

Udrensningen var nøje orkestreret og varede flere dage. Det præcise antal henrettede er dog uklart.

Historikerne kender navnene på 85 af ofrene, men det samlede antal er formenlig langt højere. Et kvalificeret bud er, at op mod 200 personer blev myrdet.

Med de lange knives nat fik Hitler renset ud i egne rækker og terroriseret politiske rivaler til at rette ind.

Dermed var al magt samlet hos Føreren, og vejen banet for nazisternes enevælde.

Skråremmen var en del af mange nazi-uniformer. Den blev opfundet i 1800-tallet og skulle oprindeligt holde skeden på plads, mens sværdet blev trukket.

Polfoto/Topfoto/Ritzau Scanpix/Shutterstock

Jernkorset blev indstiftet i 1813 og overtaget af nazisterne i 1939. Det blev tildelt for mod og andre militære bidrag i krig.

Polfoto/Topfoto/Ritzau Scanpix/Shutterstock

Hagekorset blev formelt et symbol for nazistpartiet i 1920. Ifølge Hitler symboliserede det kampen for den ariske race.

Polfoto/Topfoto/Ritzau Scanpix/Shutterstock

SA havde over 2 mio. medlemmer i 1933.

© FDRMRZUSA

SA var nazisternes brutale bøllehær

Sturmabteilung (SA) var en paramilitær organisation, som spillede en afgørende rolle i Adolf Hitlers vej til magten.

SA blev grundlagt i 1921 som et vagtkorps, der skulle beskytte nazistpartiets møder og demonstrationer, men voksede sig med tiden til en mindre hær, som bl.a. angreb politiske modstandere.

Hitler var dog ikke udelt begejstret for SA. Med tiden kom han til at betragte den voldelige organisationen som en samling grove bøller, der var kommet ud af kontrol.

Under de lange knives nat fik Hitler reduceret organisationens indflydelse markant og fik den lagt under SS.