Da den første zeppeliner fløj Jorden rundt i 1929, var de store luftskibe populære som aldrig før. Fra maj 1930 stod zeppelinere også for den første faste ruteflyvning over Atlanterhavet nogensinde.
Da nazisterne kom til magten i Tyskland, havde de derfor store planer med luftskibene og støttede i 1934 Zeppelin-fabrikken med to millioner rigsmark. Skibene skulle dog ikke bruges til krigsførelse, men propaganda.
Året efter overtog et selskab med Hermann Göring i spidsen driften af Tysklands største luftskib, Hindenburg. Nazisterne brugte Hindenburg til at vise, at Tyskland igen var en stormagt med avanceret teknologi, for luftskibet var datidens hurtigste og mest luksuriøse transportmiddel til lange rejser.
Kom med omborg på Hindenburg:
Fart og luksus gav luftskibe et forspring
For at mindske luftmodstanden lå passagerernes kahytter og spisesal inde i bugen på Hindenburg.
Hagekors på halefinnerne var prisen for nazisternes støtte til byggeriet af zeppelineren LZ 129 Hindenburg.
Promenadedæk med stole, borde og et piano. Her kunne passagererne mødes til en drink og et spil kort.
Trappen førte ned til B-dækket, hvor andenklasses-passagerer og besætningen sov.
Kahytterne var typisk udstyret med en køjeseng til to personer, men fire-personers-kabiner fandtes også.
Spisesal med store panoramavinduer, så passagererne kunne nyde udsigten.
Kun de rigeste havde råd til at krydse Atlanterhavet i luftskib, mens de fik god mad i restauranten, nød en cigar i rygerummet og tog et bad i brusekabinen, som giganten også var udstyret med.
Hindenburg fik store hagekors malet på halefinnerne og hang fx i luften over stadion under De Olympiske Lege i Berlin i 1936. Kæmpen fløj også hen over heilende folkemængder under nazisternes partimøder i Nürnberg.
Propagandaeffekten gik bogstavelig talt op i røg, da Hindenburg brændte i 1937.